2366-13

Beskrivelse:

Behandling med bro. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig mand, der den 10. august 2008 fik trukket tanden 4+ ud på grund af rodspidsbetændelse. Der blev derfor fremstillet en bro på 3 led med tænderne 6+ og 5+ som bærende bropiller. Den 20. august 2009 blev broen monteret med cement. Den 24. januar 2011 havde broen løsnet sig fra bropillerne, og ifølge journalen var der behov for fremstilling af en ny bro, idet bropillerne var slebet sådan, at der ikke ydes forankring for broen. Broen blev imidlertid genpåsat. Den 10. januar 2012 blev der konstateret hul i tanden 6+, og der er nu ifølge journalen behov for fremstilling af en ny bro.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med bro fra 6+ til 4+ muligvis ikke har opfyldt forvent-ningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkende principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 26. oktober 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at brobehandlingen regio 6+ - 4+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.