2376-13

Beskrivelse:

Nyt behandlingsbehov efter udført behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der den 8. februar 2010 var til tandeftersyn hos anden tandlæge. Anden tandlæge konstaterede et hul i tanden 5+ i bagudvendende flade, og at patientens mundhygiejne var mangelfuld. Der blev foretaget opmåling af tandkødslommernes dybde samme dag, hvor det konstateres, at tænderne 6,5,4+ havde fordybede tandkødslommer 5-9 millimeter. Den 21. maj 2010 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning samt dybderenset. Endvidere blev der foretaget dybderensning af tænderne 6,4+. Den 19. august 2011 behandlede den behandlende tandlæge tanden 6+ med en plastfyldning i tygge- og mellemrumsflader. Den 20. oktober 2011 blev det konstateret, at tanden 5+ var med levende nerve. Tanden blev beslebet for at aflaste den, og det blev vurderet, at det for hårde bid på tanden kan have været medvirkende til tandens fordybede tandkødslommer. Tanden 5+ blev desuden behandlet med en fyldning i tygge- og fremadvendende flade. Ifølge journalen oplyste patienten, at hun skar tænder. Patienten fik yderligere tid til behandling til 2 gange i november 2011. Den første gang meldte patienten afbud og anden gang udeblev patienten. I foråret havde patienten aftaler til behandling, som blev ændret. Den 9. maj 2012 var patienten hos en tredje tandlæge, som noterede, at patientens mundhygiejne var mangelfuld, at hun var ryger og havde fordybede tandkødskommer samt en langsom forløbende parodontose. Tandlægen fandt endvidere et hul i tanden 4+ i bagudvendende flade. Tanden 4+ blev derfor behandlet med fyldning i tygge- og bagudvendende flade den 10. juli 2010, hvor også tanden 5+ blev behandlet med en plastfyldning i inderfladen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til ny tandbehandling samt godtgørelse for svie og smerte, da tanden 5+ nu er lavet to gange og stadig ikke er i orden. Patienten mener, at dette har bevirket, at nabotænderne 6,4+ nu også er i stykker.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. januar 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af det modtagne materiale, at patienten har en hyppig forekomst af huller, diagnosticeret parodontose og en mangelfuld mundhygiejne. Desuden er patienten ryger.

Codan fandt, at behandlingen - i forbindelse med at tanden 5+ den 8. februar 2010 havde fordybede tandkødslommer - er udført bedst muligt under de givne omstændig-heder.

Codan fandt derfor samlet set, at der ikke er tale om, at patientens tænder er blevet forringet som følge af den udførte tandbehandling, men at det nu konstaterede behandlingsbehov skyldes patienten grundlidelse og den nødvendige behandling heraf.

Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. januar 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen af tanden 5+ er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. I den forbindelse findes det overvejende sandsynligt, at det nuværende behov for behandling har årsag i tandens grundlidelse caries og ikke den udførte behandling eller eventuelle mangler ved den udførte behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.