Skip to content

2143-12

Skadetype: Varia
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Aftagelig protetik - Helprotese

Beskrivelse:

Behandling med helprotese medførte en psykisk skade. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Behandling med helprotese medførte en psykisk skade. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen første gang den 9. marts 206 på grund af tandpine og løsning samt vandring af tænd-erne. Objektivt blev der fundet løsning af flere tænder, tandvandringer og spredstilling i fronten. Endvidere fandtes tandkødet kraftigt betændt og blødende. Der kunne ikke gennemføres en måling af tandkødslommernes dybde på grund af smerter ved måling. Diagnosen profund paradentose blev stillet, og der blev fundet tab af tandbærende knogle på mere end 50%. Desuden blev der fundet caries i flere kindtænder og rodspids-betændelse på tænder i såvel over- som underkæbe. Der blev planlagt behandling med fast løsning baseret på implantater, men med start med overgangsproteser med midler-tidig bevarelse af enkelttænder. Patienten gav udtryk for, at hun ikke ønskede at gå uden tænder på noget tidspunkt, og der blev informeret om, at rygning forringede behandlings-prognosen. I løbet af 2006 blev der fjernet tænder og fremstillet midlertidige proteser. Den 6. juli 2007 blev der aftalt implantatindsættelse i underkæben og fremstilling af bro efter heling i mindst 2 måneder. Den 4. september 2007 blev der indsat implantater regio 5,3,1-1,3,4 samt pålagt knogle foran og distalt for implantatet regio 5-. Ved kontrol den 6. september 2007 blev der igen orienteret om, at rygning forringede behandlingsprog-nosen og burde undlades. Den 11. september 2007 blev underkæbeprotesen rebaseret, suturerne blev fjernet og ny suturering blev udført. Den 13. september 2007 blev der noteret fin heling. Den 28. marts 2008 blev der anbefalet ekstra implantater regio 7,6-6,7, da der var knoglesvind regio 5,4-. Patienten ønskede imidlertid ikke flere implantat-er, og der blev påbegyndt fremstilling af bro til underkæben. Den 15. maj 2008 blev det noteret, at broen fremstilles uden store kindtænder, da der ellers ville ske overbelastning af de bagerste implantater, hvor der ikke var optimal heling. I den forbindelse blev spiseforstyrrelser, rygning og dårlig knoglekvalitet anført som årsag til den mangelfulde indheling af implantaterne. Den 30. maj 2008 blev implantatbroen påsat i underkæben. Den 14. juli 2008 udeblev patienten.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at oversigtsrøntgen fra 20. marts 2006 viser, at patientens tandsæt ved behandlingens start var meget medtaget af svær paradentose, cariesangreb og rodspids-betændelser i et sådant omfang, at tænderne ikke kunne bevares. Der er derefter forsøgt en behandling med hel overkæbeprotese og implantatbaseret bro i underkæben, der ikke er lykkedes – dels fordi der er konstateret manglende indheling af implantater i under-kæben, dels fordi tandsættet efter behandlingen efter patientens oplevelse ikke har kunnet anvendes.

Codan fandt derfor, at der – set ud fra en faglig betragtning – skal udføres nyt arbejde bestående af helprotese i over- og underlæbe, og dette svarer til det arbejde, der kunne og efter kendelsen i klagesystemet burde være udført fra starten.

Codan fandt således, at der derfor er tale om behandling svarende til patientens oprindelige behandlingsbehov, og der er ikke i lovens forstand sket en skade.

Codan fandt endvidere, at det ikke ud fra det foreliggende kan fastslås, hvorvidt de opståede gener er en følge af tandbehandlingen, altså om der er årsagssammenhæng mellem de oplevede gener og tandbehandlingen.

Codan fandt derfor, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en psykisk skade som følge af behandlingen. Hvis der kan dokumenteres en årsagssammenhæng, kan sagen imidlertid genoptages.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 18. oktober 2011, idet Nævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af den indhentede speciallægeerklæring fra overlæge, PhD Elsebet Steno Hansen finder Tandskadeankenævnet således, at det er overvejende sandsynligt, at der er sket en psykisk skade som følge af den udførte tandbehandling. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på, at Codan fastsætter erstatningens størrelse og omfang og herunder træffer afgørelse med hensyn til spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, varigt mén m.m.