Skip to content

2410-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling i perioden fra 1985 til 2011. Den 7. januar 2008 var kronen på tanden -6 løsnet, og tanden var knækket på indersiden. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden samme dag, som blev afsluttet med en rodfyldning den 7. april 2008. Den 30. oktober 2009 var der betændelse ved rodens delingspunkt på tanden -6, og den 13. november 2008 der blev talt om fjernelse af tanden -6 og rekonstruktion med bro. Den 25. november 2008 blev tanden -6 trukket ud, og den 9. december 2008 blev der cementeret en bro midlertidigt. Den 18. februar 2009 blev der konstateret tandkødslommer af 6-7 mm dybde ved tænderne +6,7,8. Det blev overvejet at fjerne tanden 8+, og patienten blev behandlet med individuel forebyg-gende ydelse, tandrodsrensning af tanden +7 og antibiotisk salve. Den 23. februar 2009 blev tanden +8 fjernet. Den 4. august 2009 blev der taget aftryk til ny bro på tænderne -5,7, og broen blev cementeret den 13. august 2009. Den 29. marts 2010 blev der taget kindtandsrøntgen samt noteret, at der ikke fandtes huller og at ingen tandkødslommer var mere end 4 mm. Den 28. juni 2010 blev tanden 3+ behandlet med en fyldning i bagudvendende flade og i august 2010 blev fyldningen omgjort. Den 17. august 2010 blev der foretaget rodbehandling af tanden 3+ på grund af rodspidsbetændelse, og tanden blev restaureret med en plastfyldning. Den 29. november 2010 blev tanden 7- behandlet med plast og den 8. december 2010 blev tanden 7+ ligeledes behandlet med plast. Den 3. august 2011 havde patienten haft periodevise smerter fra tanden 7-, og røntgen viste caries. Den 3. oktober 2011 blev tanden +3 behandlet med plastfyldning, og den 18. november 2011 blev tænderne 6+ og 7- behandlet med plast. Patienten skiftede herefter tandlæge den 12. januar 2012. Den 27. april 2012 havde patienten smerter fra tænderne 8,7,6-, og tanden 7- blev aflastet, ligesom patienten blev ordineret penicillin. Den 3. maj 2012 blev der foretaget en udvidet diagnostisk undersøgelse incl. kindtands-røntgen, hvor der fandtes fordybede tandkødslommer på 5-6 mm på tænderne 3,2,1+1,2,5,7. Der blev derfor foretaget tandrodsrensning. Desuden blev der konstateret caries i tænderne 6+,4+,4- samt konstateret fyldningsoverskud ved fyldningen i tanden 3+. Røntgen beskrives med horisontalt knoglesvind. Den 16. maj 2012 blev der taget storrøntgen og tandkødslommerne blev målt. Den 29. maj 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden 4- for rodspidsbetændelse, som blev færdiggjort den 4. juni 2012. Den 25. juni 2012 blev der foretaget præparation og aftryk til kronebehandling af tænderne 7- og 7,6,5,4,3,2,1+1,2,3,5,7. Endvidere blev det noteret, at tanden 6+ havde profund caries, og patienten blev informeret om, at der senere kunne opstå behov for rodbehandling af tænderne af denne årsag eller som følge af beslibningerne af tænderne. Den 2. juli 2012 blev tænderne 7,6,5,3,2,1+1,2,5,7 og 7- behandlet med plastfyldninger, ligesom der blev cementeret kroner på tænderne 7- og 7,6,5,4,3,2,1+1,2,3,5,7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de udførte arbejder samt broarbejdet på tænderne -5 til -7.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den forsinkede behandling af hullet i tanden 4- med overvejende sandsynlighed har bevirket, at tandens nervekammer blev inficeret, hvorfor rodspids-betændelse er opstået.

Codan vurdere derfor, at behovet for rodbehandling af tanden 4- er en følge af den forsinkede behandling. Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne til rodbehandling af tanden 4- på i alt 2.817,36 kr.

Codan fandt endvidere, at behovet for kronebehandling på tænderne 7- og 7,6,5,4,3,2,1+ 1,2,3,5,7 er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries eller et ønske om optimering af tændernes restaureringsstatus.

Codan fandt i den forbindelse, at røntgen viser, at tænderne 6,5,4+5 og 7,6,5,4- er med fyldninger, som arealmæssigt udgør 70-80% af tandkronerne. Disse tænder har igennem adskillige år haft et bestående behov for kronebehandling, hvis disse tænder skulle behandles optimalt for permanent bevarelse. Tilsvarende ses tænderne 3+3 på storrønt-gen i 2012 med et substanstab, som kræver kronebehandling af tænderne. Dette behov er opstået som følge af grundlidelsen caries og tidligere behandlinger herfor.

Codan fandt endvidere, at tanden +4 har været kronebehandlet igennem mange år. En udskiftning af denne krone er en nødvendighed som følge af grundlidelse og slid og betragtes som omgørelse. Kronebehandlingen af disse tænder har kunnet gennemføres på samme præmisser som tidligere, hvorfor patienten ikke er blevet ringere stillet som følge af udskydelsen af disse kronebehandlinger.

På baggrund af røntgen vurderede Codan desuden, at tænderne 7+7 og 2,1+1,2 har behov for restaureringer af begrænset omfang. Codan vurderes videre, at kronebehand-ling af disse tænder derfor er et udtryk for et ønske om at foretage en optimering af restaureringsstatus eller en optimering af æstetikken. Behovet for disse behandling er ikke affødt af manglende behandling tidligere, og disse behandling er derfor ikke omfattet af loven.

Codan fandt videre, at det fremgår af røntgen, at den tandbærende knogle i hele tand-sættet er karakteriseret ved et vandret forløb og en intakt knogleoverflade. Det vurderes derfor, at patienten ikke har mistet mere tandværende knogle end forventeligt i forhold til patientens alder. Der har været let fordybede tandkødslommer på syge tænder, og det må konkluderes, at der med de udførte tandrodsrensninger er bragt kontrol over patientens tandkødsforhold, da patienten har fået behandlet de mange tænder med kroner. I forhold til behovet for tandrodsrensninger er der tale om et udskudt behandlingsbehov.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 21. marts 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik og behandling af tanden 3+, hvilket med overvejende sandsynlighed har medført, at der opstod rodspidsbetændelse og tanden måtte rodbehandles i 2010. Der kan derfor ydes erstatning for udgiften hertil. Regning skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatningen.

Nævnet tiltræder Codans afgørelse vedrørende tanden 4-.

Nævnet finder endvidere ligesom Codan, at behovet for kronebehandling på tænderne 7- og 7,6,5,4,2,1+ 1,2,3,5,7 er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries eller et ønske om optimering af tændernes restaureringsstatus.