Skip to content

2441-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der har konsulteret klinikken i perioden fra 1967 til 2011. Af journalen fremgår det, at der med jævnlige intervaller er foretaget kliniske undersøgelser samt med systematiske intervaller foretaget oversigts-røntgen. I maj 1980 blev der fremstillet en bro i region 2,1+1,2,3 med bropillerne 2,1+3 og med mellemleddene +1,2. Flere gange er det indført, at patientens mundhygiejne er særdeles mangelfuld, og at der er blødning ved sondering. I 2003 var der betændelse ved tanden 1+, som blev forsøgt rodbehandlet. På grund af tillukket rodkanal måtte tanden 1+ imidlertid behandles med en kirurgisk rodbehandling. Ved kontrol den 24. januar 2012 blev der konstateret cariesangreb i tænderne 6+,5+,2+ og 1+. Desuden blev der konstateret pocher på de fleste af tænderne samt anbefalet kronebehandling af tænderne 6-6 af hensyn til frakturrisiko på grund af tabt/ defekt fyldning. Det blev desuden anbefalet at foretage udtrækning af tænderne 7+,8-,7-. Patienten skiftede herefter tandlæge, som diagnosticeret tab af tandbærende knogle og behov for en udvidet parodontalbehandling med tandrodsrensning. Desuden planlægges en større protetisk konstruktion med en 10-leddet metalkeramik bro med tænderne 5,4,3+3,4,5 som bropiller og tænderne 2,1+1,2 som mellemled.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med denne behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. april 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser, og det er gentagne gange anført i journalen, at mundhygiejnen er særdeles mangelfuld, samt at der er blødning ved sondering.

Codan fandt videre, at der ikke se journaliseret særlige tiltag for at forebygge udviklingen af parodontose. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet skulle være særligt disponeret for hurtig udvikling af parodontose. Der er ved de udførte behandling-er gennem årene ikke journaliseret forbehold eller anbefalet anden parodontalbehandling end de udførte tandrensninger og almindelig vedligeholdende tandbehandling.

Codan vurderede derfor, at den manglende rettidige diagnostisk og behandling af grund-lidelsen parodontose har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab omkring tænderne, end hvis behandlingen var iværksat tidligere. Dette har medført et behov for en udvidet parodontosebehandling og omhyggelig rensning af rodfladerne på alle tænderne samt fjernelse af visdomstanden 8-. Bedst mulig behandling havde indebåret, at der var diagnosticeret og iværksat rettidig behandling, hvorved forøgede fæstetab og tabet af tanden 8- var undgået.

Codan fandt desuden, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der var diagno-sticeret og iværksat rettidig behandling af cariesangrebet af tanden 5+, hvorved det nu konstaterede behandlingsbehov havde været mindre omfattende.

Codan fandt dog, at tabet af tænderne 1,2+ ikke har årsag i den forsinkede diagnostik eller den udførte tandlægelige behandling, men derimod skyldes grundlidelsen samt den svækkelse og udtrætning af tænderne, som den nødvendige behandling heraf medfører.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den nødvendige parodontalbehandling samt udgifterne til rodbehandling, opbygning og krone på tanden 5+.

Codan fandt dog i den forbindelse, at patienten selv skulle have afholdt udgifterne i forbindelse med parodontosebehandlingen, hvis behandlingen var iværksat og grund-lidelsen var diagnosticeret rettidigt. Der skal derfor ske et fradrag i erstatning svarende til patientens sparede udgifter hertil gennem årene. Den sparede udgift fastsættes herefter til 500 kr. i en 7-årig periode, svarende til i alt 3.500 kr.

Hvis der opstår et behov for parodontalkirurgi som følge af den forsinkede diagnostik af parodontosen, kan der fremsendes et behandlingsoverslag herfor til Codan for vurdering.

Endelig bemærkes det, at der ikke kan ydes erstatning til de fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, da disse udgifter ikke skyldes den anerkendte skade, men derimod er en følge af grundlidelsen parodontose og den nødvendige behandling heraf.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 12. april 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden 2+ mistes som følge af den mangelfulde diagnostik og behandling, idet man kunne have diagnosticeret caries og løsning af broen på et tidligere tidspunkt. Der kan derfor ydes erstatning for udgiften til implantat regio 2+. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse.

Nævnet finder endvidere, at røntgenbillederne viser, at der er knogletab på tænderne 7+ og 7- i et sådan omfang, at tænderne mistes. Det findes i den forbindelse overvejende sandsynligt, at den manglende rettidige diagnostisk og behandling af grundlidelsen parodontose er årsagen hertil. Behandlingsoverslag herfor skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen iværksættes.

Nævnet tiltræder endvidere Codans afgørelse om erstatning af tanden 5+ samt, at hvis der opstår et behov for parodontalkirurgi som følge af den forsinkede diagnostik af parodontosen, kan der fremsendes et behandlingsoverslag herfor til Codan for vurdering.

Endelig bemærkes det, at der ikke kan ydes erstatning til de fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, da disse udgifter ikke skyldes den anerkendte skade, men derimod er en følge af grundlidelsen parodontose og den nødvendige behandling heraf.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 500 kr. pr. år i 7 år, svarende til et fradrag på i alt 3.500 kr.

Nævnet finder endvidere, at tanden 1+ mistes på grund af svækkelse som følge af det oprindelige traume, som tanden var udsat for. Der kan derfor ikke ydes erstatning for tabet af denne tand.

Nævnet finder desuden, at tabet af tanden 8- ikke er en følge af den udførte behandling eller mangel på samme. Der kan derfor heller ikke ydes erstatning eller godtgørelse for tabet af denne tand.

Nævnet finder i øvrigt, at behandlingen med kroner og opbygning på tænderne 6-6 og plastfyldning på tanden 6+ er en følge af grundlidelsen caries og ikke en følge af mangelfuld diagnostik eller behandling.