2452-13

Beskrivelse:

Behandling med krone. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 29. marts 2012 fik frem-stillet en ny plastfyldning i tanden +2. På grund af problemer med farven blev det aftalt at lave en porcelænsfacade på tanden +2. Ved behandlingen den 23. maj 2012 blev tanden beslebet med henblik på facadebehandling. Ifølge journalen måtte tanden kronebehandles på grund af manglende tandsubstans. Der blev derfor den 5. september 2012 cementeret en krone på tanden +2 i forbindelse med behandlingen af tænderne 3,2,1+1, som ligeledes fik cementeret kroner.

Patienten mener, at der er sket en skade, da tanden knækkede undervejs og søger derfor om erstatning for tab af en rask fortand, svie og smerte, tab af tre arbejdsfridage til behandling, varigt mén, nuværende behandlingsudgifter samt fremtidige følgebehand-linger.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. april 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen vedrørende kronebehandlinger kan udføres under samme forudsætninger som tidligere.

Codan fandt i den forbindelse, at det fremgår af det modtagne materiale, at tanden +2 på røntgen inden behandlingens start ses med en større plastisk fyldning. Det forhold, at en stor del af tandkronens substans manglede inden behandlingens start, understøtter, at tanden burde kronebehandles. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatnings-berettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 19. april 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at panorama-optagelse af 29. februar 2012 viser, at tanden +2 er forsynet med store fyldninger forud for den udførte behandling. Tanden havde derfor et betydeligt substanstab, og kronebehandlingen af tanden +2 svarer således til det oprindelige behandlingsbehov, hvis tanden skulle bevares på længere sigt. Det forhold, at denne behandling ikke var planlagt oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.