Skip to content

2467-13

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse

Knækket rodfil med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig mand, der den 29. september 2005 fik foretaget rodbehandling af tanden 6-. I forbindelse med behandlingen skete der en afbrækning af et rodinstrument i en af tandens forreste rodkanaler. Ifølge journalen fra den 4. december 2008 havde patienten haft symptomer fra tanden af og til. Den 20. marts 2012 havde patienten smerter fra tanden 6- og der blev ordineret penicillin. Den 22. marts 2012 blev der foretaget en kirurgisk rodbehandling af den skadede rodspids.

 

1. instans afgørelse:

I brev af 28. maj 2013 fandt Codan, at der var grundlag for at genoptage sagen.

Codan fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger, at den manglende heling og betændelse ikke skyldes den tidligere anerkendte skade (den knækkede rodfil), men at tabet af tanden derimod skyldes grundlidelsen, herunder den svækkelse og udtrætning af tanden, som den nødvendige behandling heraf medfører.

Der kan derfor ikke ydes erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tanden og efterfølgende implantatbåret krone, da udgifterne hertil ikke er en følge af den oprindeligt anerkendte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 28. maj 2013, som anført nedenfor.

 Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 6- mistes som følge af manglende opheling efter den knækkede rodfil og den deraf medfølgende betændelse. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til implantat regio 6-. Behandlingsoverslag af 7. december 2012 kan godkendes. Regning skal fremsendes til Codan efter endt behandling med henblik på udbetaling af erstatning.