2404-13

Beskrivelse:

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der har fået foretaget undersøgelser og almindelige konserverende behandlinger hos tandlægen i perioden fra 1974 og frem til 2007. I april 1988 blev tanden +5 rodbehandlet. I juni 1996 blev tanden 6- rodbehandlet og i februar 1996 blev tanden udboret til stift. I den forbindelse reagerede patienten som udtryk for en mulig skævboring. Tanden blev dog forsynet med en rodskrue, plastopbyg-ning og metalkeramik-krone. Idet der fortsat var problemer emd tanden blev den trukket ud i august 1997. I oktober 2002 blev tanden +5 forsynet med rodanker, plastopbygning og MK-krone. Kronen på tanden +5 gik herefter løs efter 1 år og igen efter yderligere knap 2 år og igen ca. et halvt år. Det blev derfor forslået at erstatte tanden med en bro. I august 2005 blev tanden 4+ rodbehandlet, og der blev påsat en metalkeramikkrone, som faldt af i marts 2006. Kronen blev derfor recementeret. I september 2006 blev der lavet en bro regio +3,4,5 med okklusalstøtte på +6. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der blev noteret den 4. januar 2009, at patientens tandsæt er slidt og at sammenbiddet er lige ved fortænderne. Den 15. februar 2009 er det journaliseret, at der skal foretages behandling med skinne med henblik på senere at rekonstruere biddet på grund af det store slid. Den 16. december 2009 blev det konstateret, at kronen på tanden 4+ med plastisk opbygning var løsnet, men roden var god nok. Tanden skulle derfor opbygges med støbt opbygning. Den 20. januar 2010 blev der foretaget undersøgelse og tandrens-ning, og den 1. marts 2010 blev der taget røntgenbillede. Den 21. februar 2011 blev der igen foretaget undersøgelse og tandrensning, og den 8. marts 2011 blev der igen taget røntgenbillede inkl. panoramarøntgen til brug ved et kursus. Den 18. august 2011 blev der igen foretaget undersøgelse og tandrensning, og den 1. september 2011 fik patienten gennemgået risikoprofil og prognose ud fra status.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af flere tænder og genopbygning af tandsættet. I den forbindelse fremgår det, at tabet af tanden 6- i 1997 har medført, at tanden 5+ er vokset ned i det hul i tandrækken, som opstod efter tabet af tanden 6-, og at dette har medført dysfunktion med et voldsomt slid af tandsættet til følge. Endvidere er der knækket porcelæn af kronerne på tænderne +5,6,7 og -6, ligesom der er anmeldt rodspidsbetændelse på tænderne 1-, -6 og -7 og dybt hul

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 10. januar 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det må lægges til grund, at patienten ikke  blev informeret om, at den parietale perforation var årsag til, at tanden 6- mistedes i 1997. Det må derfor lægges til grund, at patienten først blev informeret herom efter 2007, hvorfor krav i den anledning ikke er forældet, og der kan derfor ydes erstatning for tabet af tanden. Behandlings-overslag alene omfattende behandling af tanden 6- skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet tiltræder derimod Codans afgørelse om, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden 6- er årsag til det omfattende slid på tandsættet.

Nævnet finder ligesom Codan, at kronebehandlingerne kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingerne. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingerne eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at rodspidsbetændelserne på tænderne 1-,-6,-7 kan behandles med rodbehandling gennem tandkronen for så vidt angår tanden 1- og med kirurgisk rodbehandling for så vidt angår tænderne -6,7. Det forhold, at en given behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Et eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar herfor må derfor fremføres over for tandlægen eller eventuelt for Regionstand-lægenævnet.