Skip to content

2390-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden 1982 til 2007. Den 9. februar 2000 blev det taget bite wings, og den 15. maj 2002 (?) blev fyldningen i tanden 6+ udskiftet. Den 20. oktober 2004 var der ømhed og hævelse i gingiva facialt +6,7. Der blev konstateret parodontal abscess +6, da der var poche på 7 mm disto-facialt på +6. I forbindelse med tandlægeskift i januar 2008 blev der foretaget måling af tandkødslommerne den 23. maj 2008. Af målingen fremgår det, at mange af tænderne havde sygeligt fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med udbedring af skaden.

I brev af 11. november 2008 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige forsømmelser muligvis har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat. Dette har medført behov for en mere intensiv parodontose-behandling muligvis med kirurgisk terapi.

Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang behovet for behandling kan henføres til forsømmelig diagnostik og behandling af parodontose. Der vil dog ske fradrag i erstatning til parodontosebehandling svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Igennem en periode på mindst 4 år skulle patienten årlig have ofret mere end 1.000 kr. til parodontosebehandling. Fradraget fastsættes på den baggrund skønsmæssigt til 4.000 kr.

Codan fandt endvidere, at skulle der opstå behov for kirurgisk parodontalbehandling, dækkes denne efter godkendelse af behandlingsforslag. Skulle der opstå behov for udtrækning af tænder, kan der primært ydes erstatning til aftagelig protetik. Udtrækning af tænder, som ikke er af afgørende betydning for tandsættets funktion, kompenseres med en méngodtgørelse på 2.000 kr.

Codan fandt dog, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandlingen vil svare til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selv om sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. januar 2013 traf Codan afgørelse om, at de fremsendte regninger ikke på det foreliggende grundlag kan godkendes.

I den forbindelse oplyser Codan, at de har modtaget regninger for udført behandling for perioden 2010-2012 vedrørende 4 tandudtrækninger, tandrodsrensninger, almindelig parodontosebehandling samt røntgen og almindelig diagnostisk undersøgelse.

Codan fandt, at de fremsendte regninger vedrørende tandrodsrensning og almindelig parodontosebehandling mv. ikke kan godkendes. Årsagen til dette er, at denne behand-ling ikke er en del af den anerkendte skade, men alene skyldes den nødvendige vedlige-holdende behandling af grundlidelsen parodontose. Patienten skulle derfor have afholdt udgifterne til denne behandling under alle omstændigheder, også selvom grundlidelsen var diagnosticeret og behandlet rettidigt.

Codan fandt endvidere, at patienten eller tandlægen bedes fremsende journal og røntgen fra november 2008 og til dags dato samt eventuelt overslag til dokumentation for, at tabet af tænderne skyldes den forsinkede diagnostik og behandling af parodontosen og ikke grundlidelsen.

Codan vil herefter vurdere, om patienten er berettiget til erstatning for udgiften i forbindelse med tabet af tænderne.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 7. januar 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne 6+6,1- og -6 mistes som følge af den mangelfulde diagnosticering og behandling af paradentosen. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af disse tænder. I erstatningen for tanden 6+ skal der dog gøres fradrag for de udgifter til behandling, der ellers ville have været nødvendige for bevaring af tanden (rodbehandling og krone) Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til paradentosebehandling efter 2010, da udgifterne hertil alene kan relateres til grundlidelsen paradentose og ikke den mangelfulde diagnosticering og behandling heraf.

Nævnet finder endvidere, at hvis der fremover opstår behov for kirurgisk parodontal-behandling, eller der mistes yderligere tænder, der kan henføres til den anerkendte skade, kan sagen genanmeldes til Codan.