2432-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen første gang den 4. december 2007. Der blev i den forbindelse foretaget undersøgelse og tandrensning samt korrektion af plastfyldning på tyggefladen af tanden -6. Den 28. april 2008 var tanden 6- knækket, og der blev taget røntgenbillede heraf. Den 17. juni 2008 blev der igen foretaget undersøgelse og tandrensning. Den 21. august 2008 blev der foretaget præparation til metalkeramik-krone på tanden 6-, og den 5. september 2008 blev kronen cementeret med stift på tanden. Den 30. april 2009 var patienten igen til undersøgelse, hvor der konstateres intet abnormt. Der blev foretaget tandrensning samt registeret pocher 2 mm. og behandlet med Klorhexidin mod blødning. Den 7. december 2009 blev der igen konstateret intet abnormt samt foretaget tandrensning. Endvidere pocher 2 mm samt gammel skade på tanden +6 medfører dårlig prognose. Den 16. juni 2010 blev der foretaget tandrensning samt registreret pocher 2-3 mm ? Endvidere blev der noteret bite wings næste gang. I 2011 skiftede patienten tandlæge to gange og hos anden ny tandlæge blev der den 27. april 2011 noteret tandkødsproblemer med dyb paradentose i tænderne 6- og +6. Røntgen beskrives med knoglesvind mellem rødderne 6- og +6 og næsten totalt tab af tandbærende knogle på forreste rødder ved tanden +6. Tænderne blev forsøgt behandlet med tandrodsrensninger og skylning i tandkødslommerne med Klorheksidin. Den 10. februar 2012 blev patienten forberedt på, at tænderne 6- og +6 mistes.

Patienten søger nu om erstatning for sine merudgifter i forbindelse med manglende tandbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at nutidige røntgen viser voldsomt tab af tandbærende knogle imellem rødderne og på de forreste rødder af tanden +6 som tegn på hurtigt udviklende paradentose. Endvidere er der ikke optegnelser vedrørende tandkødsforholdene for tanden 6-.

Codan fandt derfor, at tidligere diagnostik af paradentoseudviklingen ved tænderne +6 og 6-, f.eks. med anvendelse af diagnostiske røntgen tidligere, kunne have medført tidligere indsats mod den aggressive paradentose ved tænderne.

Det vurderes dog, at der ikke i det kliniske billede har været åbenbare forhold, der antydede udvikling af alvorlig tandkødslidelse. Patientens afvisning af benyttelse af diagnostiske røntgen får dermed afgørende betydning for tændernes prognose.

Codan fandt videre, at røntgenbillede af tanden 6- efter kronebehandlingen viser moderat kantdefekt på den fremstillede krone. Codan fandt det dog ikke sandsynligt, at krone-behandlingen har haft negativ betydning for den senere hurtigt udviklende paradentose, der på forreste rod involverer rodspidsen.

Codan fandt dermed ikke, at kronefremstillingen har medført en skade.

Samlet vurderede Codan, at årsagen til, at patienten mister tænderne 6- og +6, og at der senere diagnosticeres dyb paradentose på tanden 7-, skyldes patientens afvisning af benyttelse af diagnostiske røntgen.

Codan fandt dermed ikke, at der var sket en erstatningsberettigende skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det ikke er afgørende, at De muligvis har afvist at få taget røntgenbilleder, idet paradentose kan diagnosticeres på anden vis.

Nævnet finder således, at der ikke er foretaget systematiseret diagnostik af paradentose-tilstanden, som er hurtigt udviklende. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tænderne 6- og +6 mistes som følge af den mangelfulde diagnostik og behandling. Der kan derfor ydes erstatning for tab af tænderne 6- og +6. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Der skal dog ske fradrag for udgiften til kronen på tanden 6-, idet tandlægen er pålagt i Regionstandlægenævnet at tilbagebetale udgiften herfor.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.