2392-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 11. februar 2004 fik fore-taget en klinisk undersøgelse, hvor det konstateres, at tandkødslommerne generelt var 3 mm. Ved kontrol den 11. oktober 2004 og 18. januar 2005 blev der konstateret tand-kødslommer på 2 mm, og der blev foretaget tandrensning. Den 25. august 2005 blev det konstateret, at tandkødslommerne generelt var på 2-3 mm, dog 5 mm på den ganevend-ende side af tanden +6. Endvidere blev der foretaget tandrensning. Ved kontrol den 3. marts 2006 blev der igen foretaget tandrensning samt konstateret tandkødslommer på generelt 2-4 mm. Desuden fremgår det af journalen, at patienten var ophørt med tobaks-rygning. Den 21. november 2006 var tandkødslommerne på 1-3 mm, og der blev fore-taget tandrensning. Desuden er det journaliseret, at det skulle optages bite wings ved den næste undersøgelse. Den 25. juni 2007 blev der foretaget tandrensning, og igen ved kontrol den 17. december 2007. Der blev tillige taget røntgen samt noteret, at patienten ikke havde fordybede tandkødslommer. Den 23. september 2008 blev der igen foretaget tandrensning samt konstateret, at tandkødslommerne generelt var 1-2 mm. Patienten konsulterede herefter en anden tandlæge den 14. april 2009, hvor der blev foretaget parodontosebehandling den 14. april 2009. I den forbindelse blev der registreret tand-kødslommer på op til 10 mm, og at der var blødning ved registrering af tandkødslommer-nes dybde. Tænderne 7-7 registreredes som værende løsnede af 1. grad. Den 3. juli 2009 var patienten hos en tredje tandlæge, hvor der var opstået tandbyld ved tanden 7-. Bylden blev drænet og patienten fik foretaget tandrodsrensning. Den 29. juli 2009 viste bite-wings alvorligt fæstetab, og patienten blev henvist til en fjerde tandlæge for parodon-tosebehandling, som patienten konsulterede den 9. september 2009. Der blev taget røntgen og ifølge journal lider patienten af diabetes type I, og der er familiær disposition for udvikling af parodontose. Endvidere var patienten ophørt med tobaksrygning 1 år tidligere. Ved efterfølgende behandlinger i perioden 30. september 2009 til 5. marts 2010 har patienten fået foretaget udvidet parodontalbehandling, tandrodsrensninger og kirurgisk parodontalbehandling.

Patienten søger nu om erstatning i henhold til Landstandlægenævnets notat og afgørelse.

1. instans afgørelse:

brev af 28. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i perioden, hvor patienten har konsulteret tandlægen, ikke med systematiske intervaller er foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Tandlægens journalføring er for så vidt angår parodontosebehandling mangelfuld. Der ses ikke journaliseret optegnelser omkring diagnoser, registrering af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet skulle være særligt disponeret for hurtig udvikling af parodontose. Der er ved de udførte behandlinger gennem årene ikke journaliseret forbehold eller anbefalet andre behand-linger end de udførte tandrensninger.

Codan fandt derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger, at skaden i form af udvidet samt kirurgisk parodontal behandling med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, hvis rettidig diagnostik og behandling af parodontosen var iværksat.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med genopretning af patientens tandstatus. Der skal dog efter sædvanlig praksis sket et fradrag i erstat-ningen svarende til patientens sparede udgifter til parodontosebehandling igennem 4 år, i alt 4.000 kr. Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 28.188 kr.

Codan fandt endvidere, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandling-en vil svare til den behandling, som patienten skal gennemgå som følge af grundlidelsen parodontose og som patienten derfor selv skal afholde.

Codan fandt i øvrigt ikke, at patienten er berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. december 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et varigt mén på minimum 5% som følge af en erstatningsberettigende skade. Hvis der senere mistes tænder som følge af den anerkendte skade, skal dokumentation herfor inkl. behandlingsoverslag fremsendes til Codan med henblik på eventuel godkendelse af behandling, inden behandlingens påbegyndes.

For så vidt angår regning nr. 20160-8 finder Nævnet, at der er tale om en dæknings-berettigende udgift, idet der er tale om udførelse af kirurgisk parodontal behandling. Regningen er derfor dags dato sendt til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

I øvrigt bemærkes det i den forbindelse, at patientens paradentose (parodontale grundlidelse) må forventes at kræve en livslang opfølgende behandling i form af udvidet tandrensninger, og at en sådan opfølgende behandling ikke er dækket af forsikringen, da den ikke i sig selv er en følge af den erstatningsberettigende skade, men skulle have været udført under alle omstændigheder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.