2344-12

Beskrivelse:

Uberettiget udtrækning af tænder samt anvendelse af kunstig knogle. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, som startede hos tandlægen i marts 2009 efter en længere forløb med vedvarende smerter. Hos den tidligere tandlæge var der blevet fjernet flere tænder alene på baggrund af smerterne. I perioden fra 2009 til september 2010 blev alle tænderne rodbehandlet på grund af de vedvarende smerter. Smerterne fortsatte imidlertid, og tænderne blev fjernet uden yderligere diagnostik. I september 2010 var alle tænderne fjernet, og der blev indsat aftagelige helproteser. I forbindelse med fjernelse af tænderne blev der løbende foretaget knoglebevarende behandling med en kunstig knogle. Efter fjernelse af de sidste tænder og indsættelse af helproteser opstod der efterfølgende gener og smerter fra områderne, hvor der var lagt kunstig knogle. I perioden fra oktober 2010 til februar 2011 blev der foretaget 19 mindre kirurgiske indgreb med fjernelse af kunstig knogle, men smerterne fortsatte. I februar 2011 blev patienten indlagt akut på hospital i udlandet, hvor der blev foretaget sanering af over- og underkæbe i fuld narkose. Patienten har efterfølgende været til flere operationer, men smerterne fortsætter.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter, udbedring af skaden, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

I brev af 24. september 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af 24 tænder med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tandlægen uanset patientens opfattelse af, at smerterne kunne hidrører fra bl.a. disse tænder, havde iværksat yderligere undersøgelser af, om dette kunne antages at være tilfældet, inden der blev iværksat irreversibel behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at behandlingen i forbindelse med fjernelse af tænderne ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da der uanset det forudgående smerteforløb og det forhold, at patienten var indstillet på udtrækning af tænderne, ikke var tilstrækkelig indikation for den udførte behandling.

Codan fandt derfor, at patienten er berettiget til en kompensation for tabet af 24 tænder med en kompensation på 2.500 kr. pr. tand, i alt 60.000 kr.

Codan fandt i den forbindelse, at der ikke kan ydes erstatning til en behandling med implantater, da grundlidelsen persisterende smerter er en kontraindikation for en sådan behandling.

Codan fandt videre, at behandlingen med brug af kunstig knogle i forbindelse med knoglebevarende behandling kan omgøres ved fjernelse af det indlagt kunstige knogle. Det vurderes videre, at såvel fjernelsen af den kunstige knogle som efterfølgende knogleafglatning og underforing af helproteserne kan betragtes som værende en del af den omgørende behandling. Omgørelse af allerede udført behandling er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. september 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af 24 tænder med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tandlægen uanset patientens opfattelse af, at smerterne kunne hidrører fra bl.a. disse tænder, havde iværksat yderligere undersøgelser af, om dette kunne antages at være tilfældet, inden der blev iværksat irreversibel behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at behandlingen i forbindelse med fjernelse af tænderne ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da der uanset det forudgående smerteforløb og det forhold, at patienten var indstillet på udtrækning af tænderne, ikke var tilstrækkelig indikation for den udførte behandling.

Codan fandt derfor, at patienten er berettiget til en kompensation for tabet af 24 tænder med en kompensation på 2.500 kr. pr. tand, i alt 60.000 kr.

Codan fandt i den forbindelse, at der ikke kan ydes erstatning til en behandling med implantater, da grundlidelsen persisterende smerter er en kontraindikation for en sådan behandling.

Codan fandt videre, at behandlingen med brug af kunstig knogle i forbindelse med knoglebevarende behandling kan omgøres ved fjernelse af det indlagt kunstige knogle. Det vurderes videre, at såvel fjernelsen af den kunstige knogle som efterfølgende knogleafglatning og underforing af helproteserne kan betragtes som værende en del af den omgørende behandling. Omgørelse af allerede udført behandling er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

I brev af 20. december 2012 traf Codan afgørelsen om, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den skadesudbedrende behandling i form af helproteser samt godtgørelse for varigt mén som følge heraf.

Codan fandt, at det varige mén udgør 10%, da patienten både har helprotese i over- og underkæben jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.2.2.

Codan fandt dog, at den tidligere udbetalte godtgørelse for 24 tænder på 60.000 kr. skal fratrækkes godtgørelsen for varigt mén. Godtgørelsen for varigt mén udgør herefter 80.350 kr. – 60.000 kr. = 20.350 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. september 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade på mundhulens væv, idet det fremgår af journalen fra Rigshospitalet, at skanninger ikke viser nogen former for tegn på patologi i kæberne og det derfor ikke findes relevant at foretage yderligere kirurgiske indgreb i overmundsfronten.

For så vidt angår den udførte tandbehandling i Østrig kan nævnet ikke tage stilling hertil, da skader som følge af behandling i udlandet ikke er omfattet af forsikringen.

For så vidt angår erstatning for udgifter til helproteser og godtgørelse for varigt mén i  forbindelse hermed, er krav herom imødekommet ved Codans afgørelse af 20. december 2012.