Skip to content

2334-12

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Rodoverfyldningsoverskud efter rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodoverfyldningsoverskud efter rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der fik rodbehandlet tanden +7 den 14. juli 2005. Ifølge journalen fra den 18. juni 2012 planlagde tandlægen en krone-behandling af tanden, men var afventende i forhold til rodfyldningsoverskuddet, som sås at passere op i kæbehulen. Det blev overvejet at henvise patienten til fjernelse af rodfyld-ningsoverskuddet. Den 3. januar 2012 noterede ny tandlægen i journalen, at der nu på røntgen ses begyndende opklaring omkring rodfyldningsoverskuddet, og patienten blev orienteret om situationen. Den 13. februar 2012 skrev en specialtandlægen, at hun mente, at man skulle forsøge en kirurgisk rodbehandling af tanden +7, og der kan være en risiko for, at det kan ende med fjernelse af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. oktober 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er tegn på, at rodfyldningsoverskuddet har haft negative konsekvenser for tanden +7 i form af behandlingskrævende betændelse, og dermed er der ikke i en skade i lovens forstand. Rodfyldningsoverskud vil i mange tilfælde hele og en del af rodfyldningsoverskuddet vil forsvinde med tiden, således som det er sket her. Der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand, da rodfyldningsoverskuddet ikke har medført en forringelse af patientens tandstatus/ behov for behandling.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Codan ikke, at der er sket en forring-else af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstat-ningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. oktober 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den udførte CBCT-scanning af tanden 7+ foretaget den 13. maj 2013 viser, at der er rodfyldningsoverskud, men ingen tegn på betændelse ved rodspidserne. Der er en let fortykkelse af slimhinden i kæbehulen, der dog ikke er specielt lokaliseret til rodfyldningsoverskuddene.

Nævnet finder derfor, at rodfyldningsoverskuddene ikke har haft negative konsekvenser for patienten.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.