Skip to content

2407-13

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Stiftudboring - Rodstift

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der den 9. juni 2009 fik fortaget rodbehandling af tanden +7. Efterfølgende blev tanden restaureret med en amalgam-fyldning. Den 18. marts 2010 blev der foretaget udboring til rodstift i tandens inderste rodkanal, og der blev fremstillet en opbygning i plast. Tanden +6 fik tilsvarende behand-ling. Den 13. april 2010 blev tanden +7 beslebet til krone, og der blev taget aftryk. Den 20. april 2010 blev kronen cementeret på tanden +7. Den 11. januar 2011 blev tandrods-rensningen gentaget, hvor der blev konstateret, at tandkødslommen på tandens fremadvendende flade var 7 mm. Samme fund og behandling blev igen foretaget den 10. maj, den 10. november 2011 og den 6. juli 2012. Den 16. juli 2012 havde patienten tabt kronen på tanden +7 under en ferie. Tandlægen konstaterede, at stiften stadig sad i rodkanalen, mens den plastiske opbygning sad i kronen. Det blev aftalt, at kronen skulle omgøres. Den 14. august 2012 forsøgte tandlægen at fjerne stiften i den inderste rodkanal men uden held. Den 23. august 2012 blev der foretaget en udboring af stiften i inderste rod samt en udboring til en ekstra stift i den forreste, yderste rod med henblik på fremstilling af en støbt opbygning. Røntgen viste en mulig skævboring samt tab af tandbærende knogle til et niveau under røddernes delingspunkt. Den 30. august 2012 havde patienten ømhed ved tanden +7 ved tygning, og røntgen viste tegn på betændelse. Der blev derfor ordineret penicillin. Ved kontrol den 4. september 2012 var der opstået en hævelse i ganen, og der var pus samt blodig væskeafgang fra den inderste rodkanal. Tandlægen konkluderede, at der var sket en skævboring i den inderste rodkanal. Tanden blev derfor delt ved røddernes delingspunkt og fjernet helt uden komplikationer. Der planlægges nu indsættelse af en implantatbåret krone.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgiften hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +7 allerede før skævboringen var så grundlæggende svækket på grund af grundlidelsen caries og parodontose, at den ikke var bevaringsværdig. Tandkronen var væk og tandrodens fæste i knoglen kompromitteret med tab af knogle ind imellem rødderne.

Codan fandt derfor, at uanset valg af restaureringsmetode ville bevarelsen af tanden +7 være udelukket på grund af substanstabet. Perforationen har derfor ikke haft betydning for tandens mulighed for bevarelse, da prognosen for tanden +7 grundlæggende var dårlig.

Behovet for implantatbåret krone er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. marts 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede fra den 23. august 2012 viser, at tanden +7 havde et betydeligt tab af tandsubstans og tab af tandbærende knogle til omkring røddernes delingssted.

Nævnet finder endvidere, at det ikke var muligt ved en kronefremstilling at opnå tilstrækkelig ringslutning omkring tanden på grund af, at det meste af tandkronen manglede. Tanden +7 var således ikke bevaringsværdig.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for krone-behandlingen skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da Tandskade-ankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil.