2379-13

Beskrivelse:

Behandling med plastfyldning og efterfølgende smerter samt behov for rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen og dennes efterfølger i perioden 1977 til juli 2011. I perioden er der lavet en del fyldninger og kroner. Den 18. oktober 2006 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning, og kronen på tanden 5- blev recementeret. Den 7. november 2006 blev det igen konstateret, at kronen på -5 var løs. Der blev derfor lavet en ny plastkrone, som blev cementeret på rodstift. Den 17. april 2007 blev kronen på -5 atter recementeret, men på en længere stift. Desuden blev der aftalt brobehandling fra regio 2+ til +1, da tanden 1+ var vokset nedad. Broen blev cementeret den 14. maj 2007. Den 13. november 2007 blev kronen på +6 recementeret, tanden 6- behandlet med en plastfyldning på grund af en revne, og tanden 7- blev ligeledes behandlet med en plastfyldning. Den 8. april 2008 blev rodstift og krone på tanden +6 recementeret, og der blev lagt midlertidige fyldninger i tænderne 6+ og -7. Den 16. juni 2009 blev tanden +6 trukket ud på grund af en stor rodspidsbetændelse og den 22. juni 2009 blev tænderne 6+ og -7 forsynet med perma-nente fyldninger. Den 13. oktober 2009 blev der cementeret en bro fra +5 til +7. Den 12. august 2010 blev der lavet plastfyldninger i højre side af overkæben, og den 21. marts 2011 blev der noteret obs for rodspidsbetændelse på tanden +4. Af journalen fra den 4. april 2011 fremgår det, at der er aftalt udtrækning af tanden +4 og fremstilling af ekstensionsbro på +2,3, og broen +2,3,4 blev cementeret den 19. april 2011. Den 8. juli 2011 blev der aftalt tilboring af tænderne 5,4,3+ til kroner. Den 5. august 2011 hen-vendte patienten sig hos ny tandlæge, og den 7. august 2011 meddelte patienten pr. brev, at hun ønskede at skifte tandlæge. Hos ny tandlæge fik patienten lavet en generel undersøgelse den 8. september 2011. Ifølge journalen kom patienten på grund af betændelse ved +3 samt for forslag til løsning vedrørende 5,4,3+. Røntgen blev beskrevet uden tegn på betændelse ved 3+, mens røntgen i højre side af overlæben blev beskrevet med caries i 6+, rodbehandlet 5+ og caries i 4+. Den 27. september 2011 blev der cementeret en rodstift i 5+ samt påsat en midlertidig korne. Den 15. oktober 2011 blev kronen cementeret. Den 8. november 2011 konsulterede patienten tandlægen igen på grund af stærke smerter i tanden 6+. Røntgen blev beskrevet med dyb caries, og der blev indledt rodbehandling under diagnosen necrosis pulpae. Den 14. november 2011 var der fortsat smerter, og der blev ordineret antibiotikum. Den 18. november 2011 blev 6+ udrenset, og en rodkanal fandtes tillukket. Patienten blev derfor orienteret om henvis-ning for behandling af denne, hvis der opstod smerterne. Da kanalerne var tørre og lugtfrie, blev tanden rodfyldt. Den 7. november 2011 var tanden 6+ knækket, og den blev forberedt til rodstift. Den 13. december 2011 var der smerter fra tanden 7+, og der blev konstateret dyb caries, som blev renset delvist for at undgå rodbehandling. Den 20. december 2011 havde patienten imidlertid fortsat smerter ved 7+, og blev derfor henvist til anden tandlæge for rodbehandling af tanden 7+ og den resterende rod 6+. I journalen er det noteret, at tandlægen foreslog erstatning af tænderne 7,6+ med implantater, hvis rodbehandlingerne ikke kunne udføres. Den 27. januar 2012 blev tænderne 4+ og 3+ behandlet med plastfyldninger, og prognosen betegnes som dubiøs. Den 3. februar 2012 blev der cementeret en rodstift 7-. Den 20. februar 2012 havde patienten stadig smerter ved 7+, og den dybe fyldning fandtes som årsag hertil. Det er noteret i journalen, at der var aftalt tid til rodbehandling hos anden tandlæge til maj. Der blev derfor ordineret penicillin. Den 29. februar 2012 blev kronen på tanden 7- cementeret, og det blev aftalt, at 6+ skulle trækkes ud. Dette skete den 9. marts 2012. Den 15. marts 2012 er det noteret, at patienten ikke havde oplevet nævneværdige eftersmerter. Den 24. april 2012 konsulterede patienten anden tandlæge, hvor der blev indledt rodbehandling af tanden 7+. Tanden 7+ blev rodfyldt den 11. maj og den 21. maj 2012 blev der lavet en plastfyld-ning. Den 24. maj 2012 blev tanden 7+ tilboret til krone på opfordring fra patienten, da patienten ville vente med implantat regio 6+. Den 25. maj 2012 blev der lavet fyldning i tanden 7-.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt for sygemelding siden 2010. Desuden ønskes udgifter til penicillin dækket.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at smerterne i tanden 7+ er en følge af dyb fyldning, der har medført betændelse i tandnerven. Tanden 7+ har måttet behandles gentagne gange gennem en årrække med fyldninger, og den opståede betændelse i nerven er en følge heraf.

Codan fandt derfor, at da smerterne i tanden 7+ og det efterfølgende rodbehandlings-behov er en følge af grundlidelsen caries, er der for så vidt angår tanden 7+ ikke sket en skade som følge af behandling.

Codan fandt endvidere, at årsagen til at rodbehandling af tanden 6+ er blevet nødvendig er gentagne behandlingsbehov som følge af caries, og årsagen til, at tanden 6+ mistes er, at rodbehandling ikke har kunnet gennemføres på grund af tillukning af rodkanal. Der er således heller ikke sket en behandler-påført skade på 6+.

Codan fandt desuden, at cariesangrebet i -7 kan behandles med fyldning. Dette er op-fyldelse af eksisterende behandlingsbehov og derfor heller ingen skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. december 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Indledningsvis bemærkes, at nævnet finder, at de udførte behandlinger er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere - ligesom Codan - at smerterne i tanden 7+ og det efterfølgende rodbehandlingsbehov er en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte behandling.

Med hensyn til tanden 6+ finder nævnet, at denne med overvejende sandsynlighed må rodbehandles som følge af grundlidelsen caries og den deraf følgende nødvendige behandling. Tabet af tanden er derfor en følge af, at rodbehandlingen ikke kunne gennemføres på grund af en tilkalket rodkanal og ikke en følge af den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder endelig, at cariesangrebet på tanden -7 kan behandles med fyldning. Der er derfor tale om gennemførelse af en udskudt, nødvendig behandling af grundlidelsen. Det forhold, at denne behandling ikke blev udført oprindeligt, har således ikke ændret behandlingsbehovet.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.