Skip to content

2395-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 34-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen for undersøgelse og tandrensning i perioden 7. januar 1997 til den 18. juni 2009. Ifølge journalen har patienten generelt haft en del tandsten, og er gentagne gange blevet instrueret i brug af tandtråd på grund af tandkødsbetændelse. I 1997, 2002 og 2005 blev der taget bite wings. Den 13. marts 2012 begyndte patienten hos en ny tand-læge, hvor der blev registreret tandkødslommer fra 3 mm til 7 mm. Der blev taget rønt-gen, som viste horisontalt fæstetab og store mængder tandsten, såvel over som under tandkødet. Den 19. marts 2012 fik patienten foretaget udvidet parodontalbehandling med 14 tandrodsrensninger. I den forbindelse er det anført, at tandstenen under tand-kødet sad meget fast, og at patienten blev instrueret i opretholdelse af god mundhygiejne. Den 23. april 2012 fik patienten foretaget kontrol af parodontalbehandling, hvor det konstateres, at mundhygiejne var rimelig. Det var på ny nødvendigt at fjerne tandsten samt foretage udvidet tandrensning. Igen den 9. juli 2012 var det nødvendigt at fjerne tandsten under tandkødet. Endvidere er det journaliseret, at der skulle foretages kirurgisk parodontalbehandling af tænderne 6-6.

Patienten søger nu om erstatning for fremadrettet behandling for parodontose samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. december 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten flere gange er blevet instrueret i, hvorledes hun skulle opret-holde god mundhygiejne. Dette er tilsyneladende ikke lykkedes, idet det efter parodontal-behandling med fjernelse af tandsten over og under tandkødet den 19. marts 2012, var nødvendigt at fjerne tandsten igen den 23. april 2012. Den 9. juli var det på ny nødven-digt at fjerne tandsten.

Codan fandt videre, at røntgenbilleder optaget hos tandlægen ikke viser tegn på paro-dontose. Det forhold, at patienten ikke har søgt tandlæge i knapt tre år har medført, at patienten har udviklet parodontose.

Codan fandt derfor, at der er foretaget rettidig diagnostik og terapeutiske tiltag i overens-stemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 14. december 2012, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at bite wings fra 2005 viser tegn på fæstetab allerede på daværende tidspunkt. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at såfremt tandlægen havde målt pocher på dette tidspunkt, ville han have kunnet stillet diagnosen parodontose samt iværksat rettidig behandling heraf. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af udvidet parodontal behandling med tandrens-ninger og eventuel kirurgisk behandling samt for eventuelle tab af tænder som følge af den mangelfulde behandling. Der skal dog foretages fradrag for sparede udgifter til parodontosebehandling, da patientforsikringen alene dækker udgifter, der er en følge af skade og dermed ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændig-heder.

 

Regninger og behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkend-else og udbetaling af erstatning, såfremt erstatningen overstiger 1.000 kr. I den forbindelse vil Codan fastsætte fradraget for sparede udgifter til parodontosebehandling.

 

I øvrigt finder nævnet ikke, at Deres fravalg af tandlægebehandling i en periode på ca. 2 år og 9 måneder har betydning for erstatningens størrelse, idet De ikke ifølge journalen er blevet informeret i et tilstrækkeligt omfang om paradentosen og den nødvendige behandling heraf.

 

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.