Skip to content

2842-14

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Andet operativt indgreb

Beskrivelse:

Nerveskade i forbindelse med kirurgisk indgreb. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Nerveskade i forbindelse med kirurgisk indgreb. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig mand, der fik indsat seks implantater i overkæben samt et implantat svarende til tanden 6- den 2. februar 2009. Implantaterne i overkæben blev forsynet med en bro den 10. juni 2009. Den 23. oktober 2009 henvendte patienten sig med hævelse ud for implantatet regio 6-, og der blev behandlet med peni-cillin. Den 17. februar og 23. august 2010 blev der konstateret en fistel udgående fra implantatet regio 6-, og den 27. oktober 2009, den 15. marts 2010 samt den 7. oktober 2010 blev der gennemført kirurgisk behandling for periimplantitis regio 6-. Der var dog stadig infektion samt knogletab omkring implantatet 6-, hvorfor det blev fjernet den 11. april 2012. Den 12. april 2012 blev der gennemført kirurgisk behandling for periimplan-titis i overkæbefronten den 12. april 2012. I forbindelse hermed blev der anvendt 10 ml 2% Xyloplyin Adrenalin. Ifølge journalen var der en defekt i knoglen omkring implantatet 1+, hvorfor der blev lavet en knogleopbygning. Den 23. april 2012, den 2. maj 2012 og den 15. august 2012 henvendte patienten sig til tandlægen og oplyste om føleforstyrrel-ser i overlæben efter operationen.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt nedsat mimik

1. instans afgørelse:

I brev af 30. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 39.509,13 kr. i erstatning og godtgørelse samt renter heraf på 341,96 kr., i alt 39.851,09 kr.

Codan fandt, at en regning på 2.000 kr. for udgifter til røntgenbilleder ikke kan dækkes, da den ikke er en følge af den anerkendte skade. For så vidt angår, at tandlægen har udført tænderne i porcelæn i stedet for plastik, er det alene et forhold mellem patienten og tandlægen.

Codan fandt videre, at kørselsudgifterne til den neurosensoriske undersøgelse kan dækkes med i alt 683,74 kr. incl. renter.

Codan fandt endvidere på baggrund af den objektive undersøgelse og de beskrevne subjektive gener, at patienten er berettiget til en godtgørelse for varigt mén på 5% som følge af skaden i form af føleforstyrrelser i overlæben samt patientens subjektive gener jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.1.

Codan fandt i den forbindelse, at den objektive undersøgelse alene ikke giver grundlag for at tilkende en méngodtgørelse, da væsentlighedskriteriet ikke anses for opfyldt. Patienten har dog oplyst, at han ud over følenedsættelsen også oplever ubehagsgener i form af, at læben er blevet for kort, at han har indskrænket bevægelse af læben samt oplever smerter ved trykpåvirkning.

Méngodtgørelsen udgør herefter 38.831,25 kr. + renter på 336,10 kr., efter at alders-reduktion på 5% er foretaget.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelser af 19. august 2013 og 30. maj 2014 med de af Codan anførte begrundelser.

Nævnet finder ligesom Codan, at implantatbehandlingen regio 6- kan omgøres under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår nerveskaden vurderes væsentlige føleforstyrrelser til en mengrad på 5-10% jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.1. Der er på grundlag af den neurosensoriske undersøgelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse betingelsen om væsentlige føleforstyrrelser for opfyldt, men når Deres øvrige gener tages i betragtning, er nævnet enig med Codan i, at méngraden skal fastsættes til 5%.

Nævnet finder således, at der ikke er grundlag for at fravige den af Codan fastsatte méngrad, og den af Codan fastsatte erstatning stadfæstes.