Skip to content

2838-14

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling med efterfølgende tab af knogle til følge. TSAN tiltrådt Codans afgørelse.

Kronebehandling med efterfølgende tab af knogle til følge. TSAN tiltrådt Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 16. marts 2011 fik indledt arbejde med fremstilling af nye kroner på tænderne -4 og -5. Den 6. april 2011 blev der prøvet helkeramisk krone på tanden -4. Under tilslibning af biddet blev kronen på tygge-fladen gennemslebet, og da patienten ikke var sikker på biddet, blev kronen cementeret midlertidigt. Den helkeramisk krone på tanden -5 blev dog cementeret permanent. Den 27. april 2011 blev der taget aftryk til ny krone på tanden -4. Ifølge journalen fra den 12. maj 2011 var den nye krone en MK-krone, som var forkert, da det var en helkeramisk krone, der var bestilt. Der blev derfor taget nyt aftryk, og en ny krone blev bestilt. Den 25. maj 2011 blev den nye krone påsat for kontrol, men det var ikke muligt at tage kronen af igen for cementering. Patienten blev derfor opfordret til at gå med kronen og henvende sig, når den gik løs. Den 8. september 2011 konsulterede patienten tandlægen på grund af smerter i højre side af underkæben. Der blev konstateret rodspidsbetændelse på tanden 6-, som blev anbefalet fjernet. Den 16. januar 2012 blev der igen foretaget eftersyn uden notater om tanden -4. Den 16. januar 2013 konsulterede patienten tandlægen på grund af gener fra kronerne på tænderne -4,5, der rev i tungen. Tandlægen fandt imidlertid intet abnormt, og patienten blev opfordret til at tage kontakt til anden tandlæge eller Tandlægeskolen for en second opinion. Ifølge journalen fra den 21. marts 2013 havde patienten konsulteret en anden tandlæge og en specialtandlæge, som angiveligt ikke havde fundet noget ved kronerne. Specialtandlægen havde dog opfordret til kontrol af afstanden mellem kronekanten og tandkødet/knoglekanten. Tandlægen fandt fortsat intet galt med kronerne, men patienten blev tilbudt omlavning af den ene krone hos anden tandlæge, betalt af tandlægen. Desuden blev det noteret i journalen, at kanten på ældre krone på tanden -6 virkede ru, men da patienten ikke var sikker på, om det var den krone eller en af de nye, der rev, blev der ikke foretaget yderligere behand-ling. Den 11. september 2013 konsulterede patienten en tredje tandlæge for vurdering af kronerne, da hun var utilfreds med funktionen af dem og havde dårlig lugt og smag fra tænderne. Tandlægen fandt i den forbindelse, at røntgen viste underskud ved kronekant-erne, samt at kronen på tanden -4 ikke udviste okklusal morfologi, revnedannelse i porcelænet, og at kronen var løs. Endvidere blev biddet på kronerne og kontakterne mellem kronerne fundet mangelfulde.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til nye kroner.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at kronerne på tænderne -4 og -5 kan omgøres under samme forudsæt-ninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

I brev af 5. september 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af behovet for knogleopbygning på tanden -4 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 25. maj 2011.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret en fremstilling af krone -4 uden mangler. Behandlingen har derfor ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med udgifterne til knogleopbygning på 2.950 kr.

Codan fandt dog, at udgiften til kronen stadigvæk er omgørelse af allerede udført behandling, som er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen jf. afgørelsen af 22. maj 2014.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelser af 22. maj 2014 og 5. september 2014 med de af Codan anførte begrundelser. 

Nævnet finder, at behovet for støbt opbygning på tanden -4 med overvejende sandsyn-lighed er en følge af utilstrækkelig pasform af kronen. I den forbindelse tiltrædes erstatningens størrelse .

Nævnet finder endvidere, at kronebehandlingerne på tænderne -4 og -5 kan omgøres under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke ydes erstatning for udgifterne hertil.