2779-14

Beskrivelse:

Bidskinnebehandling. Behandlingen er ikke lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 32-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 2. november 2009 med henblik på undersøgelse af muligheden for behandling med apparatet Grindcare, da han var generet af tænderskæren. Efter undersøgelse fandtes der behov for fremstilling af bidskinne, eventuelt efterfulgt af Grindcare. Patienten fik derfor den 17. december 2009 udleveret en bidskinne. Ifølge journalen fra den 11. januar 2010 var skinnen adapteret, og det muskulære spændingsmønster uforandret. Den 28. juni 2010 blev noteret i journalen, at skinnen blev brugt om natten, og at tænderne var ømme, hvis skinnen ikke blev brugt. Den 27. august 2010 blev der konstateret generel spænding, ømhed og stivhed. Patienten blev derfor henvist til en fysioterapeut. Af journalen fra den 5. november 2010 fremgår det, at fysioterapi har hjulpet, men at der var ømhed i tænderne, som muligvis kom fra skinnen. Desuden udtrykte patienten sin utilfredshed. Patienten blev derfor tilbudt henvisning til vurdering hos en anden behandler f.eks. Tandlægeskolen. Efter flere kontroller/ justeringer konsulterede patienten Tandlægeskolen den 3. marts 2011. Her blev det konkluderet, at der ikke var odontologiske behandlingsudløsende diagnoser, men at patienten var i behandling for tænderskæren, knæk og knaselyde ved kæbebevægelser. Desuden blev det noteret, at behandling ved osteopat har haft gunstig virkning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne som følge af kæbeproblemer opstået ved brug af bideskinne. Desuden søges der om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke har haft den ønskede effekt. Det forhold, at en behandling ikke er lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt videre, at der ikke er forhold, der indikerer, at behandlingen hos tandlægen har medført en forværring af patientens grundlidelse. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. marts 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at den udførte behandling har medført en skade i henhold til loven.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.