Skip to content

2831-14

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Øvrige

Beskrivelse:

Fraktur af tand er en følge af grundlidelsen caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Fraktur af tand er en følge af grundlidelsen caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 70-årig mad, der ifølge journalen fra den 28. september 2006 fik konstateret en dyb fraktur 4 mm under tandkødskanten på tanden +7. Ifølge journalen kunne tanden ikke behandles, og det blev aftalt at lade tanden sidde længst muligt ved opbygning med en fyldning. Den 3. november 2008 blev der konstateret total betændelse omkring roden, og ifølge journalen havde tanden givet anledning til gener. Tanden +7 blev derfor fjernet den 10. november 2008.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter på i alt 16.000 kr. for behandling af tænderne 6+ og +7.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +7 i 2006 fremstod med fraktur, og at den på baggrund heraf og totalbetændelse blev fjernet i 2008.

Codan fandt videre, at det allerede den 28. september 2006 er noteret i journalen, at tanden grundet fraktur havde en udsigtsløs prognose.

Codan fandt derfor, at frakturen er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries. På den baggrund vurderes det, at tabet af tanden +7 skyldes frakturen som følge af grund-lidelsen caries og ikke den udførte behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at tanden +7 allerede i 2006 var en svækket tand. Tanden +7 mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf, og ikke som følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme.  

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.