Skip to content

2794-14

Skadetype: Bidfunktionsgener - Reduceret gabeevner og smerter
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Implantat- og brobehandling med efterfølgende gener. Allergi. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Implantat- og brobehandling med efterfølgende gener. Allergi. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen i 2006 for udførelse af en større protetisk rekonstruktion. I overkæben bestod resttand-sættet af tænderne 4,3,2+1,2,3,4 og +6, og i underkæben bestod resttandsættet af tænderne 7-, 4,3,2,1-2,3,4,5. Der var fremstillet broer på disse tænder. Der blev herefter i januar 2007 påbegyndt en behandling med sanering af underkæbens tandsæt og fremstilling af en midlertidig bro. I perioden frem til juni 2007 blev der isat implantater regio 6,5+, 6,5-, regio 1+5,7 samt regio -5,6. Implantatet 5- mistes, og der blev isat et implantat regio 7-. Implantatet 1+ mistes ligeledes, og der blev i april 2007 fremstillet midlertidige broer på de naturlige tænder. I perioden fra 2007 til 2011 blev der af flere omgange fremstillet protetiske restaureringer i over- og underkæben. Ved henvendelse til ny tandlæge i februar 2012 blev det konstateret, at bidhøjden ikke var korrekt, og at sammenbiddet var ustabilt.

Patienten har oplyst, at hun har smerter i hoved, kæber, nakke og skuldre samt har udviklet tinnitus.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 20.530 kr. i erstatning.

Codan fandt i den forbindelse, at prisen til ”klinisk bidfunktionel undersøgelse, udred-ning og indledende samtaler” til en samlet pris på 9.500 kr. ikke er rimeligt, og der kan alene godkendes en samlet pris på 5.000 kr.

Codan fandt videre, at patienten ikke er berettiget til erstatning til provisorierne, da dette er en del af omgørelsesudgiften og dermed ikke har årsag i den anerkendte skade.

Codan fandt desuden, at der ikke kan ydes erstatning for indslibninger til en pris på 40.000 kr., da den ikke har årsag i den anerkendte skade.

Codan fandt dog, at hvis der havde været fremstillet skinner, skulle disse indslibes, hvorfor patienten er berettiget til en skønsmæssig erstatning til 10 indslibninger af 30 min. á 1.300 kr., i alt 13.000 kr.

Codan fandt videre, at patienten er berettiget til erstatning for afholdte kørselsudgifter i forbindelse med den godkendte skadesudbedrende behandling og afventer en samlet opgørelse herfor.

Codan fandt endvidere, at der ikke kan ydes erstatning til det fremsendte krav om dækning af udgifter til advokatbistand.

Codan fandt i øvrigt, at patientens allergi ikke har årsag i den anerkendte skade i form af bidfunktionsproblemer, hvorfor patienten ikke er berettiget til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. For så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste samt godtgørelse for svie og smerte vil Codan tage stilling hertil, når der mod-tages en samlet opgørelse over kravet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. maj 2014. 

Nævnet finder det mest hensigtsmæssigt, at der foretages beslibning på de nuværende bro-konstruktioner, som derfor er at betragte som den provisoriske behandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til nye provisorier. Endvidere tiltrædes det af Codan fastsatte beløb på i alt 13.000 kr. til foretagelse af beslibning/indslibning. 

For så vidt angår patientens allergi finder nævnet ligesom Codan, at denne ikke ses at have årsag i den anerkendte skade i form af bidfunktionsproblemer.

Nævnet tiltræder således i sin helhed Codans afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.