Skip to content

2812-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen siden 2004. Ifølge journalen fra den 14. november 2005 blev patienten informeret om, at tænderne 7+ og 6+ muligvis en gang skal kronebehandles. Den 21. september 2010 blev der taget bite wings og ifølge journalen blev der ikke konstateret noget abnormt. Den 1. februar 2012 blev der konstateret caries i den bagudvendende flade af tanden 7+. Hullet blev renboret gradvist med tæt kontakt til nervekamret, og der blev foretaget en beskyttende forsegling mod nerven samt ilagt en plastfyldning. Desuden blev patienten informeret om, at tanden 7+ muligvis skulle rodbehandles. Ifølge journal-en fra den 20. december 2012 havde patienten en gang imellem ømhed i tanden 7+ ved tygning og fra tandkødet, og der blev taget bite wings. Den 9. august 2013 blev det noteret i journalen, at tanden 7+ skulle renbores.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til kronebehandling af tanden 7+ og eventuelt rodbehandling, hvis behov herfor.

I brev af 29. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodbehandling af tanden 7+ med overvejende sandsynlighed skyldes den manglende diagnostik og terapi af behandlingskrævende caries og følger.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at behandlingskrævende caries i en tand findes og renbores, så snart det er muligt. Herved sikres, at en tands behandlingsbehov holdes på lavest mulige niveau. I denne situation ved behandling med krone på et tidligere tidspunkt. I den forbindelse fandt Codan, at det allerede den 21. september 2010 var muligt at diagnosticere caries i tanden 7+, og hvis der havde fundet rettidig og korrekt behandling sted, ville en rodbehandling af tanden 7+ med overvejende sandsynlig have været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med rod-behandlingen af tanden 7+, såfremt dette bliver nødvendigt.

Codan fandt dog, at hullet i bagfladen af tanden 7+ er forårsaget af patientens grund-lidelse caries. Bedst mulig behandling i denne situation er en kronebehandling af tanden 7+, og dette behov vurderes at have eksisteret siden 2005.

Codan fandt herefter, at kronebehandlingen af tanden 7+ kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således tale om et udskudt behandlingsbehov, som ikke er en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 1.001 kr. i erstatning for observationsbehandling.

Codan fandt, at det fremgår af journalen, at tandlægen den 1. februar 2012 har behandlet tandet 7+ med den gradvis excavering/ overkapning med isolationsmateriale Ca(OH)2, Vitrebond, samt aflukning af tanden med Rebilda blå.

Codan fandt i den forbindelse, at det forventede resultat af denne behandling indtræder efter en observationstid på et halvt år. Til denne behandling, som er en observations-behandling i forhold til, om der er behov for rodbehandling, findes patienten at være berettiget til en erstatning på 1.001 kr. incl. bedøvelsen.

Codan fandt videre, at patienten ikke er berettiget til erstatning for plastfyldning i tanden 7+, da denne behandling ikke har årsag i den anerkendte skade, men skyldes grund-lidelsen. Ligesom en efterfølgende behandling med krone er et forudbestående behand-lingsbehov, som er en følge af tandens svækkelse igennem tiden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Codans afgørelser af 29. januar og 15. maj 2014, som anført nedenfor.  

Nævnet er ikke enig i Codans vurdering, hvorefter røntgenbillede fra 2010 viser caries i tanden 7+. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at caries ikke kunne have været diagnosticeret tidligere i forløbet. Den af Codan tilkendte erstatning bortfalder dermed.