2767-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries og parodontose. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 57-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen fra 1995 til december 2011. I perioden fra 1995 og frem til 2011 er der optaget røntgen til diagnostik og i 2003 og 2006 enkelte sporadiske røntgenoptagelser. I samme periode er der alt overvejende gennemført behandling med undersøgelse, tand-rensning og fyldningsbehandling. I 2011 skiftede patienten tandlægen, hvor der blev registreret caries og parodontose. Der blev derfor planlagt behandling med udtrækning af tænderne 7+,5+,+5,+6,6- og -6 samt fyldningsbehandling af tænderne 4+,3+,+1 og 4-. Desuden skal tandsættet i overkæben rekonstrueres med en delprotese.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne som følge af den mangelfulde behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i perioden fra 1995 og frem til 2011 ikke i det nødvendige omfang er diagnosticeret og informeret om tandsættets sygdomme caries og parodontose og fre-lagt behandlingsalternativer heraf. Desuden er der ikke fremlagt en behandlingsplan på kort og/eller langt sigt eller oplyst om tandsættets prognose, herunder et muligt tab af tænder.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der løbende og tidligt var gennemført diagnostik og behandling af lidelserne caries og parodontose. Røntgen af 19. februar 2003 viser, at tandsættet allerede på daværende tidspunkt var angrebet af parodontose, og at flere tænder var modne til restaurering med kroner.

Codan fandt derfor på baggrund af røntgenbilleder, at tabet af tænderne 7+,5+,+5,+6,6- og -6 kunne være undgået. Patienten er derfor berettiget til rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling i form af fjernelse af tænderne, delprotese i overkæben og godtgørelse for tænderne i underkæben.

Codan fandt dog videre, at behandlingerne af tænderne 4+,3+,4- og +1 samt parodontal-behandling under alle omstændigheder skulle have været udført, og at de kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

I øvrigt fandt Codan, at patienten er berettiget til 5% i godtgørelse for varigt mén som følge af den daglige ulempe forbundet med en delprotese.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. marts 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingerne af tænderne 4+,3+,4- og +1 samt parodontalbehandling kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er – som nævnt af Codan - ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor i det hele Codans afgørelse, inkl. erstatningens størrelse og omfang.