Skip to content

2741-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Codans afgørelse

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der den 11. november 2006 fik taget en oversigtsrøntgen. I den forbindelse blev der diagnosticeres caries i tanden -8, som blev behandlet med en sølvfyldning samme dag. Efterfølgende fra november 2006 og frem til december 2007 fik patienten akupunkturbehandling, som følge af smerter i området -6,7. Smerterne blev diagnosticeret som muskelsmerter. I august 2008 fik patienten rodbehandlet tanden -7 hos anden tandlæge efter tandlægeskift.

Patienten søger derfor om erstatning for udgifterne til akupunkturbehandling, rodbehandling, halve og hele sygedage, svie og smerte gennem 2 år og tabet af en hel rask tand.

I brev af 16. februar 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tanden -7 allerede i november 2006 var carieret som følge af grund-lidelsen caries. Hvis fyldningsbehandlingen var udført i 2006, kunne rodbehandlingen måske være undgået.

Codan fandt derfor, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau vedrør-ende tanden -7 ikke har været bedst mulig.

Der kan derfor ydes erstatning til den skadesudbedrende behandling med rodbehandling og opbygning af tanden -7.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. april 2014 traf Codan afgørelse om, at det modtagne krav ikke er en følge af den oprindeligt anerkendt skade, og der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Codan fandt i den forbindelse, at tanden kunne være blevet behandlet med en kirurgisk rodbehandling, hvorfor tabet af tanden ikke er en følge af skaden. Sagen kan derfor ikke genoptages.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. april 2014, om at sagen ikke kan genoptages. Nævnet kan ikke tage stilling til Codans afgørelse af 16. februar 2009, da denne ikke er blevet anket inden for ankefristen.

Nævnet finder, at der ikke er fremkommet væsentlige nye faktiske oplysninger i sagen, der kan begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet finder ligesom Codan, at tanden -7 kunne være bevaret ved en kirurgisk rodbehandling, hvorfor det modtagne krav ikke er en følge af den oprindeligt anerkendte skade.