Skip to content

2771-14

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Infektion som følge af rodfyldningsoverskud med efterfølgende tab af tand. Mangelsansvar. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Infektion som følge af rodfyldningsoverskud med efterfølgende tab af tand. Mangelsansvar. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der ud fra det foreliggende materiale fik fremstillet en bro regio 3,2,1+ i juni 2008 hos den behandlende tandlæge. Hos ny tandlæge blev der i december 2012 konstateret betændelse omkring tandroden på tanden 1+. Tanden +1 blev derfor opereret den 12. december 2012, hvor der blev fjernet et større overskud af rodfyldningsmaterialet. Det blev samtidigt konstateret, at tanden 1+ havde mistet hele sin knoglestøtte på tandens yderside. Tanden 1+ var derfor tabt, og da den var bropille, mistes broen tillige.

Patienten søger nu om erstatning for tab af broen regio 3+ til 1+.

1. instans afgørelse:


I brev af 20. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tanden 1+ med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling, hvor der er sket et rodfyldningsoverskud.

Codan fandt i den forbindelse, at rodfyldningsoverskuddet på tanden 1+ er grunden til udvikling af betændelse. Bedst mulig behandling havde indebåret, at der ved en hensigtsmæssig teknik var sket rodfyldning af tandroden uden involvering af det omliggende væv.

Codan fandt dermed, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den skadesudbedrende behandling med ny bro regio 3,2,1+1.

Codan fandt videre, at den udførte brobehandling regio 3+ til 1+ ikke har været i overensstemmelse med god faglig standard. Omgørelsesudgiften i forbindelse med den tidligere udførte brobehandling skal derfor refunderes ordningen af tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 20. marts 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden 1+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af rod-fyldningsoverskuddet. Da det efter en gennemgang af det foreliggende materiale er uklart hvilken tandlæge, der har lavet rodbehandlingen på tanden 1+, frafaldes mangels-ansvaret.

Nævnet bemærker, at der ikke herved er ændret på, at patienten skal have den erstatning, som Codan har truffet afgørelse om.