2777-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 86-årig mand, der hos tidligere tandlæge fik lavet plastfyldning i tanden +2 den 2. oktober 2003. Den 25. maj 2004 meldte patienten afbud, og den 28. oktober 2004 skiftede patienten tandlæge. Ved konsultation hos den behandlende tandlæge den 8. november 2004 blev der lavet eftersyn, enkelte tandfyld-ninger og tandrensning. Den 9. maj 2005 blev der taget bite wings i forbindelse med eftersynet, og der blev konstateret caries i tænderne 7,6,2+6,7. Patienten blev ifølge journalen informeret herom. Patienten konsulterede herefter tandlægen regelmæssigt fra den 1. januar 2007 og frem til 18. marts 2013. I den periode blev der lavet tandrensninger og enkelte cariesangreb. Ifølge journalen fra den 2. marts 2011 følte patienten løsning af tænderne -1,2, men fiksation skulle afvente yderligere løsning. Den 1. oktober 2013 konsulterede patienten en ny tandlæge for eftersyn, og der blev noteret høj cariesaktivitet og en del cariesangreb. Der blev desuden konstateret let fordybede tandkødslommer ved tænderne 7,6,5+ og 7-. I underkæbefronten fandtes der hævelse på tungesiden, og røntgen heraf beskrives med totalt tab af knogle ved tænderne 1-1,2, i overkæben med caries totalis, rodspidsbetændelse på tanden 2+ og caries i tanden +1. Den 28. oktober 2013 blev der foretaget en ny cariesregistrering med anvendelse af bite wings. Der blev herefter udarbejdet et behandlingsforslag, indeholdende forslag om tandudtrækning af tænderne 2+2,-5 og 2,1-1,2, fremstilling af bro fra tanden 3- til -3, bro fra tanden 3+ til +3, diverse plastfyldninger og paradentosebehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgenmaterialet viser et tandsæt med flere rodbehandlede tænder, kroner på alle kindtænder og 3-leddet bro erstattende tanden 1+. I 2013 diagnosticeredes caries i bropillen 2+ i et sådant omfang, at tanden ikke kunne bevares.

Codan fandt herefter, at cariesforekomsten kunne være konstateret tidligere i forløbet med regelmæssige undersøgelser fra november 2004 til primo 2013, hvorved tabet af tanden 2+ med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Codan fandt derfor, at skaden i form af tab af tanden 2+ er en følge af manglende diagnosticering og behandling i perioden efter 1. januar 2007. Bedst mulig behandling havde indebåret diagnosticering og behandling af cariesangrebet i kronekanten på bropillen 2+ i tide, hvorved tabet af tanden kunne være undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling af tab af tanden 2+ i form af fjernelse af tanden og brobehandling. Der skal dog foretages fradrag i erstatningen svarende til patientens sparede udgifter til ny treleddet bro fra tanden 2+ til 1+. Dette fradrag er begrundet i det behov for behandling, som patienten under alle omstændigheder ville have haft, hvis tanden 2+ skulle have været bevaret på sigt.

Codan fandt dog også, at rodspidsbetændelserne i underkæbefronten med overvejende sandsynlighed kan behandles med konventionelle rodbehandlinger, eventuelt efterfulgt af rodresektion og den fiksering, der var på tale i 2011. Behovet for behandling i underkæbefronten er den samme, som hvis behandlingen var iværksat tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, da behandlingsbehovet skyldes grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling.

Codan fandt videre, at røntgen fra den 17. februar 1998 viser, at tanden +2 på dette tidspunkt var rodbehandlet og forsynet med plastkrone forankret på rodstift. Et eventuelt tab af tanden +2 vil derfor skyldes tandens svækkelse som følge af behandlinger af grundlidelsen caries og ikke manglende diagnosticering og behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt desuden, at røntgen fra den 17. februar 1998 ligeledes viser tanden -5, der på dette tidspunkt var nedcarieret til knogleniveau, og røntgen fra den 19. april 2007 viser, at roden er forsynet med ”afdækningsplast”. Tabet af tanden -5 skyldes derfor grundlidelsen caries og er ikke en følge af manglende diagnosticering og behandling. Patienten er således ikke berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt endvidere, at de øvrige planlagte behandlinger er vedligeholdelse af eksister-ende udførte behandlinger eller opfyldelse af et udskudt behandlingsbehov, der kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling og vedligeholdelse er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, da behandlingsbehovet skyldes grundlidelsen caries og ikke den udførte tandlægebehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 21. maj 2014, som anført nedenfor.  

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov af tænderne 2,1-1,2 er en følge af manglende diagnostik og behandling heraf. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

For så vidt angår tabet af tænderne -5 og eventuelt +2 finder nævnet ligesom Codan, at dette har årsag i grundlidelsen caries og ikke den manglende diagnosticering og behandling.

I det øvrige tiltrædes Codans afgørelse inkl. erstatningens størrelse.