Skip to content

2747-14

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Infektion med efterfølgende udtrækning af tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Infektion med efterfølgende udtrækning af tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig mand, der den 9. februar 2009 fik rodfyldt tanden 5+. Den 29. marts 2012 var patienten hos en anden tandlæge, der konstaterede, at patienten havde et stort behandlingsbehov. Patienten blev derfor informeret om, at flere tænder havde behov for kronebehandling, og at tænderne 6+5 burde trækkes ud. Patienten blev henvist til den behandlende tandlæge for en konsultation samt for fjernelse af tænderne 8-8. Den 16. april 2012 var patienten hos den behandlende tandlæge, som tog røntgenbilleder af tænderne 6+5 samt fjernede tænderne 6+5 den 26. april 2012. Den 30. januar 2013 skiftes patienten til en ny tandlæge, som planlagde behandling med broer i overkæben fra tænderne 7+ til 5+ og fra +4 til +7. Der blev derfor taget røntgenbilleder af tænderne 7+ til 4+ samt +4 til +7. Ifølge journalen fra den 13. februar 2013 planlægges der udtrækning af roden af tanden +6 samt de ovenfor nævnte brobehandlinger. Ifølge ny tandlæge består skaden i fjernelse af de to tænder og roden på tanden +6 kan ikke bevares på grund af for lidt tandsubstans til, at den kan bruges som bropille. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til disse behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +5 kunne være forsøgt bevaret enten med en omgørelse af rodbehandlingen eller en kirurgisk rodbehandling. Beslutningen blev at fjerne tanden.

Codan fandt videre, at samtlige kindtænder i overkæben har et substanstab, som begrunder behandling med kroner efter principperne om bedst mulig behandling.

Codan fandt herefter, at tanden +5’s krone består af 90% restaureringsmateriale, og tanden var derfor en svækket tand allerede inden behandlingen den 9. februar 2009. Denne svækkelse skyldes grundlidelsen caries, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvis finder Tandskadeankenævnet grundlag for at behandle Deres anke henset til Tandskadeankenævnets afgørelse af 12. maj 2014 i ankesag nr. 2587/13.  

Nævnet finder, at tanden +5 med overvejende sandsynlighed kunne være forsøgt bevaret med retrograd rodfyldning, stiftopbygning og krone. Tanden +5 blev imidlertid trukket ud, hvorfor der som udgangspunkt foreligger en skade i henhold lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Imidlertid dækker patientforsikringen kun de udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder for at bevare tænderne på længere sigt.  I den forbindelse finder nævnet, at De under alle omstændigheder skulle have afholdt udgifterne til retrograd rodfyldning, stiftopbygning og krone af tanden +5, rodbehandling +6 og kroner på tænderne +4,6,7. Da erstatningen herefter ikke vil overstige 1.000 kr., kan der ikke ydes Dem erstatning for tabet af tanden +5.