2705-14

Beskrivelse:

Behandling med bidskinne med efterfølgende slid på tænderne. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der den 14. oktober 1999 fik restaureret tanden +5 med krone. Den 6. december 1999 blev tanden 7+ trukket ud. Den 26. april 2000 blev tanden 4+ rodbehandlet. Den 2. oktober 2000 blev det noteret i journal-en, at der var slid, og at patienten skar tænder. Den 21. december 2000 blev der cementeret en krone på tanden 4+, men den 18. oktober 2001 blev tanden 4+ trukket ud, og der blev foretaget knogleopbygning. Der blev herefter installeret et implantat regio 4+ den 17. juni 2002. Den 5. august 2002 blev der foretaget kirurgisk parodontosebehandling ved tanden +5. Den 12. august 2002 blev tanden 1+ restaureret med krone, og der blev taget aftryk til bidskinne, som blev udleveret den 20. august 2002. Ifølge journalen fra den 10. september 2002 brugte patienten ikke bidskinnen, som han burde, men den virkede efter hensigten. Den 30. oktober 2002 blev tanden +4 rodbehandlet. Den 15. november 2002 blev der cementeret en implantatkrone på implantatet 4+, og tanden +5 blev trukket ud. Den 5. januar 2004 var tanden +4 løsnet, og ifølge journalen havde tanden en kort rod. Der blev derfor foretaget tandrodsrensning af tanden +4 den 8. januar 2004, hvor det desuden noteres, at bidskinnen var knækket. Ifølge journalen fra den 29. juni 2004 var patienten væltet på cyklen den 23. juni 2004 og havde søgt behandling hos Tandlægevagten, da tænderne i overmunden var blevet ramt. Den 19. august 2004 blev det konstateret, at tandnerven i tanden +3 var død, hvorfor tanden blev rodbehandlet den 16. september 2004. Den 28. september 2004 blev der foretaget dybderensning/ tandrodsrensning af tænderne 6-6. Den 20. maj 2005 blev det konstateret, at tandnerverne i tænderne +1 og +2 var døde, hvorfor tænderne blev rodbehandlet den 18. juni 2005. Den 17. juli 2005 blev der foretaget indfarvning samt givet instruktion i tandbørstning. Desuden blev tænderne 7-,6-,-6 og -7 dybderenset/tandrodsrenset, hvilket blev foretaget igen den 22. februar og 28. november 2006. Den 18. februar 2007 var der opstået rodspidsbetændelse på tanden -1, hvorfor tanden blev rodbehandlet den 5. marts 2007. Den 15. september 2007 blev det konstateret, at tandnerven i tanden 3+ var død, hvorfor tanden blev rodbehandlet den 15. november 2007. Desuden blev der foretaget kirurgisk parodontosebehandling af tanden +3. Den 27. december 2007 var tanden +3 løsnet så meget, at den måtte tages ud. Ved den efterfølgende konsultation den 9. december 2009 blev der konstateret nervebetændelse i tanden 2+. Den 14. december 2009 blev kronen på tanden 1+ recementeret, mens tanden 2+ blev rodbe-handlet den 18. december 2009. Ifølge journalen fra den 13. januar 2010 var der ikke aktiv parodontose. Den 18. januar 2011 blev der isat implantater regio 1- og -2, og den 6. april 2011 blev der cementeret en implantatbaseret bro på de to implantater. Den 1. juni 2011 blev der konstateret betændelse i tandnerven på tanden 5-, hvorfor tanden blev rodbehandlet den 20. juni 2011. Den 1. juli 2011 blev der konstateret død tandnerve i tanden 4-, som derfor blev rodbehandlet den 15. juli 2011. Patienten var herefter hos anden tandlæge, der konstateret den 20. marts 2012, at der var brud på roden af tanden 1+, og at den ikke kunne reddes. Endvidere var der hul i tanden -6, og tænderne 2+ og +1 var slidt ned til tandkødsranden. Patienten blev herefter henvist til Tandlægeskolen for videre behandling, som dog fandt, at de ikke kunne tilbyde behandling, men henviste til en tredje tandlæge. Tredje tandlæge noterede den 2. oktober 2012, at den implantat-baserede bro i underkæben ikke var på plads og skulle omlaves. Desuden skulle tænderne 3,2,1+1,2 trækkes ud samt foretages parodontosebehandling af tænderne 7,6-6,7. Der skulle herefter installeres implantater regio +2 og +4 samt restaureres med implantatbaseret aftagelig protese. Den 26. oktober 2012 var patienten igen til konsultation hos den behandlende tandlæge, da han havde fået at vide af anden tandlæge, at den implantatbaserede bro regio 1- til -2 ikke var på plads. Den 15. november 2012 blev det noteret i journalen hos anden tandlæge, at de rodbehandlede rødder i overkæben skulle bevares for at holde på kæbeknoglen. Dog skulle tanden 1+ trækkes ud på grund af rodfrakturen. Den 16. november 2012 blev behandlingen med implantatbaserede bro regio 1- til -2 omgjort uden beregning af den behandlende tandlæge. Den 4. december 2012 blev tanden 1+ trukket ud af anden tandlæge, og der blev installeret en delprotese i overkæben med bidhævning på 5-6 mm. Den 5. december 2012 blev behandlingen kontrolleret, og ifølge journalen var patienten glad for protesen. Den 16. maj 2013 noteres det i journalen, at patienten var velfungerende med protesen. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i henhold til overslag af 13. maj 2013 på 28.788 kr. til unitorprotese i overkæben og kronebehandling af tænderne 4- og 5-.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at nedslidningen af tænderne i overkæben skyldes bidforholdene. Patienten fik i 2002 foretaget behandling med bidskinne, som han ikke brugte i henhold til anbefalingerne. Derved fortsatte nedslidningen af biddet. Tænder slides over tid som følge af dagligt brug, og når man har et reduceret resttandsæt, slides de resterende tænder yderligere. Desuden har patienten ikke angivet nedsat tyggefunktion og/eller symptomer fra kæbeled og tyggemuskulaturen.

Codan fandt herefter, at der ikke er opstået en skade som følge af den behandling eller undersøgelse, som patienten har fået udført.

Codan fandt videre, at tænderne 5- og 4- kan restaureres med rodkanalforankrede opbygninger og kroner, som kan udføres under samme forudsætninger som tidligere.

Codan fandt derfor, at der er tale om et udskudt behandlingsbehov, som ikke er blevet mere omfattende, end det var på tidspunktet for rodbehandlingen af tænderne. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og ændrer dermed Codans afgørelse af 20. marts 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at sliddet på tænderne kunne have været væsentligt begrænset, hvis patienten var blevet informeret om vigtigheden af brug af skinnen hver nat og om mulige konsekvenser ved at undlade en sådan brug.

Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til en helprotese evt. dækprotese. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at en delprotese i en kombination med et enkeltstående implantat har en dårlig prognose, hvorfor der ikke kan ydes erstatning hertil. Der kan heller ikke ydes erstatning til udgiften til en ny bideskinne, da denne er en følge af patientens grundlidelse i form af tænderskæren.

Nævnet finder endvidere, at tænderne 5- og 4- kan restaureres med rodkanalforankrede opbygninger og kroner under samme forudsætninger som tidligere. Udskudt behandling udgør – som nævnt af Codan – ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.