Skip to content

2717-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Det nuværende behov for fyldningsbehandling er en følge af grundlidelsen caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Det nuværende behov for fyldningsbehandling er en følge af grundlidelsen caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der den 16. november 2012 fik diagnosticeret caries i tanden 6+. Der blev derfor foretaget individuel forebyggende behandling af tanden. Den 14. marts 2013 henvendte patienten sig hos anden tandlæge på grund af symptomer fra tanden 6+, og der blev konstateret dyb caries i tanden 6+. Tanden blev renboret dybt og restaureret med fyldning i komposit plast. Patienten blev desuden informeret om risiko for symptomer og risiko for rodbehandling. Endvidere blev der konstateret caries i tænderne 7+,5+,+5,7- og 6-, som blev behandlet med plastfyldninger den 21. marts 2013.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter som følge af dårlig og sjusket tandlægebehandling over en længere periode.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patientens behandlingsbehov i form af restaurering med fyldning af tanden 6+ skyldes grundlidelsen caries og har ikke årsag i forsinket diagnosticering og behandling.

Codan fandt dog, at hvis patienten senere får behov for rodbehandling af tanden 6+ som følge af forsinket diagnostik og behandling, kan sagen genanmeldes, og Codan vil i den forbindelse tage stilling til, om patientens krav kan anerkendes.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. marts 2014.  

Nævnet finder, at den nødvendige behandling med plastfyldninger af tænderne 7+, 6+, 5+, +5, +7 og 6- svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført som følge af grundlidelsen caries. Udførelse af udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.