Skip to content

2706-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens omfang og fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens omfang og fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der har konsulteret den behandlende tandlæge i perioden fra 1988 til 2012. I perioden fra 2004 til 2012 er der med 3-5 måneders intervaller foretaget kliniske undersøgelser og almindelig parodontal behand-ling. Desuden er det gentagne gange journaliseret, at der er fortaget udvidet tandrensning, samt at der er tab af tandbærende knogle omkring kindtænderne. Den 26. januar 2006 blev det konstateret, at tænderne 7,6- var løse af 2.-3. grad. Ifølge journalen fra den 14. februar 2008 var der tale om henholdende behandling, og af journalen fra den 16. april 2009 fremgår det, at patienten fortsat ønskede henhold behandling og var opmærksom på de løsnede tænder. Den 17. august 2009 blev det anbefalet patienten at få lavet en behandlingsplan, men patienten ønskede ikke dette. Anbefalingen blev gentaget den 26. oktober 2009, da en tand knækkede. I den forbindelse blev noteret, at en behandling med fjernelse af kindtænderne og fremstilling af en aftagelig unitor protese skulle anbefales. I februar 2012 blev der konstateret så kraftigt fordybede tandkødslommer, at en behandling med fjernelse af kindtænderne atter blev anbefalet. Tandlægen diagnosticeret total tab af knogle omkring tænderne 7,6+7 samt 7,6-, og det blev aftalt, at disse skulle fjernes. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der blev diagnosticeret kraftigt behov for udvidet parodontose behandling og behov for fjernelse af 8 kindtænder. Behandlingen blev gennemført, og der er nu stillet en behandling i udsigt med implantatbårne kroner. 

Patienten søger nu om erstatning for behandlingsudgifterne samt reetablering som følge af manglende behandling af parodontose.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at kindtænderne 7,6-, 7,6+ og +7 allerede i 2004 var stærkt svækkede af tab af knogle omkring tændernes rødder. Tændernes prognose var derfor allerede i 2004 usikre, og tabet af disse må alene betragtes som udskudt behandling. Det fremgår ligeledes af journalmaterialet, at behandling flere gange er blevet anbefalet, men at patienten fravalgte dette.

Codan fandt videre, at tænderne 5+ og 5- på røntgen ses med et større knogletab, som har udviklet sig i perioden fra 2004 til 2012. Tandlægens manglende diagnostik og behandling har derfor medført, at patienten har udviklet et større fæstetab omkring tænderne 5+ og 5-, end hvis behandling var iværksat tidligere.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den nødvendige udvidede parodontalbehandling. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med udvidet tandrensning og kontrol, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tænderne på længere sigt. Den sparede udgift fastsættes til 250 kr. pr. år i en samlet 9-års periode.

Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 1.953,20 kr.

Det fremsendte behandlingsoverslag på 60.951,68 kr. kan ikke godkendes, da implantatbehandling regio 6+6 og 6- ikke kan dækkes, idet det vurderes som udskudt behandling, som kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Behandlingen af tanden 5- kan først dækkes, når der foreligger dokumenteret kontrol med den parodontale situation og efter en kontrolperiode på mindst 12 måneder.

Codan gør videre opmærksom på, at der ikke ydes erstatning til fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, idet disse udgifter er en konsekvens af grundlidelsen parodontose og ikke den påførte skade. Såfremt der skal udføres skadesudbedrende parodontal kirurgi eller anden behandling, som kan henføres til skaden, kan der indsendes behandlingsplan til godkendelse, før behandlingen iværksættes.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 15. januar 2914, som anført nedenfor.  

Nævnet finder, at behandlingen ikke er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, idet der ikke foreligger dokumentation for parodontalstatus ved behandlingens indledning i 2004, hverken i form af røntgenbilleder eller pocheregistrering. I den for-bindelse findes det overvejende sandsynligt, at den mangelfulde behandling af parodontosen har medført tab af tænderne 7,6+6,7 og 7,6,5-7, depuration og instruktion, lapoperation reg. 4,3+1,3,4, -2,3. Behandlingsoverslag skal derfor fremsendes til Codan med henblik på godkendelse før behandlingen påbegyndes. I den forbindelse bemærkes det, at implantatbehandling tidligst kan overvejes, når der har været fuld kontrol over den parodontale situation i en periode på 2 år, idet patienten har en aggressiv parodontose.

Nævnet finder endvidere, at det af Codan fastsatte fradrag for sparede udgifter ændres fra 250 kr. pr. år i 9 år til 1.000 kr. pr. år, da der var tale om aggressiv parodontose, i 9 år, i alt 9.000 kr.