2738-14

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende rodfraktur med tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 17. november 2011 havde smerter fra tanden 6-. Røntgen viste rodspidsbetændelse på begge rødder. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling efter forudgående fastlæggelse af rodmål den 23. november 2011. Den 6. december 2011 blev rodbehandlingen afsluttet. Den 5. januar 2012 havde patienten murrende smerter. Røntgen viste sufficient rodfyldning, og patienten blev informeret om, at kirurgisk rodbehandling kunne blive aktuel. Desuden blev der ordineret penicillin. Den 23. januar 2012 var det planlagt at foretage kirurgisk rodbehandling, men der kunne erkendes betændelsesudførselsgang ud for tanden 6-. Operationen blev derfor udsat. Den 20. februar 2012 blev operationen foretaget. Der kunne ses betænd-elsesvæv svarende til røddernes forgreningspunkt, men der var ikke kommunikation til rodspidsbetændelserne. Den 27. februar 2012 blev suturerne fjernet, og ifølge journalen var der ikke tegn på betændelse. Ifølge journalen fra den 4. marts 2012 havde patienten telefonisk oplyst, at det gik bedre. Af anden tandlæges journal fremgår det den 24. august 2012, at der kunne ses længdegående fraktur på tanden 6-. Tanden 6- blev herefter udtrukket den 28. august 2012.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. februar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behovet for implantat som erstatning for tanden 6- er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt, at årsagen til den opståede rodfraktur er, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for fraktur. Udboringen af tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehandling, svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. februar 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at tabet af tanden 6- er en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf og ikke en følge af den udførte rodbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.