Skip to content

2691-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig mand, der siden 1978 regelmæssigt har konsulteret den behandlende tandlæge hvert halve år for eftersyn og tandrensning. I perioden er der foretaget fyldningsbehandlinger og optaget 10 røntgenbilleder. Den 13. marts 1979 blev tanden -5 rodfyldt, og den 40. april 1979 blev tanden 7- rodfyldt. Den 12. februar 1992 blev tanden +6 behandlet med en stålkrone, og den 21. december 1992 blev tanden 7+ behandlet med en stålkrone. Den 9. januar 1995 blev tanden 7+ behand-let med en stålkrone. Den 2. maj 1996 blev tanden -4 rodfyldt og forsynet med en rodstift og en plastkrone. Den 24. marts 1998 blev tanden 6+ behandlet med en stålkrone, og den 20. september 2001 blev tanden 7- behandlet med en stålkrone. Den 30. maj 2002 blev tanden +6 behandlet med en ny stålkrone og den 26. september 2002 blev tanden 7+ behandlet med en ny stålkrone. Den 17. marts 2003 blev tanden +7 trukket ud, og den 28. maj 2003 blev tanden 4+ behandlet med en MK krone. Den 9. oktober 2006 blev tanden -6 behandlet med en ny stålkrone, og den 18. oktober 2006 blev patienten anbefalet kronebehandling af tænderne 5+5. Den 13. november 2006 blev patienten behandlet med penicillin for en rodspidsbetændelse på tanden -4. Ifølge journalen blev det planlagt at fjernet tanden -4, hvilket skete den 25. januar 2007. Den 3. februar 2009 blev tanden 7- behandlet med en ny stålkrone, og den 7. januar 2010 blev tanden +6 behandlet med en ny stålkrone. Den 3. august 2010 blev tanden 7- igen behandlet med en ny stålkrone, mens tanden -6 blev behandlet med en ny stålkrone den 23. januar 2012 og tanden 6+ den 24. oktober 2012. Patienten skiftede herefter tandlæge den 2. april 2013, hvor der ved undersøgelse konstateres normal dybde af tandkødslommerne og tab af tandbærende knogle. På kindtandsrøntgen konstateres der huller under stålkronerne på tænderne 7,6+6, og der var rodspidsbetændelse på tanden 6+. Det blev aftalt at fjerne tanden 6+ på grund af rodspidsbetændelsen og rekonstruere den med en bro på tænderne 7,5+. Behandlingen blev påbegyndt den 18. april 2013 og afsluttet den 8. maj 2013. Patienten skiftede igen tandlæge, som den 20. juni 2013 noterede, at patienten burde få udskiftet sine stålkroner til et mere mundbestandigt materiale. Der blev taget et storrøntgenbillede, og det blev noteret, at der ikke sås huller i tænderne, at niveauet for tandbærende knogle var normal i forhold til patientens alder, og at der var en aftegning af rodspidsbetændelse. Den 4. juli 2013 blev fyldningerne i tænderne 3,2,1+1,2,3 skiftet med plast. Der er nu stillet et behandling i udsigt med udskiftning af kronerne på tænderne +6 og -6, fjernelse af tanden -5 og en provisorisk restaurering af tanden 7-.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af de skader, der er sket på kindtænderne.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt på baggrund af det fremsendte materiale, at tænderne 7,6,5+5,6 og 7-6 igennem mange år har haft behov for kronebehandling.

Codan fandt videre, at behandlingen med bro på tænderne 7,5+ har medført, at patienten fik behandlet huller og rodspidsbetændelse i tanden 6+ ved, at tanden fjernes, samtidig med at patienten fik indfriet sit behov for kronebehandling af tænderne 7,5+. Codan betragter således denne behandling som en udførelse af et udskudt behandlingsbehov, som patienten har haft siden tanden 7+ blev behandlet med stålkrone i 1992 og siden han i 2006 blev anbefalet kronebehandling af tanden 5+. Denne behandling svarer til behandling af tænderne 7,6,5+ med enkelttandskroner, men patienten undgik en rodbe-handling af tanden 6+, som ellers ville have været påkrævet for fjernelse af rodspidsbetændelsen og for bevarelse af tanden. Behandlingen er den samme, som hvis den var blevet lavet tidligere.

Codan fandt desuden, at kronebehandling af tænderne +6 og -6 ligeledes kan betragtes som udskudt behandling og kan ske på samme præmisser som tidligere.

Codan fandt endvidere, at tanden -5 kan bevares med stiftopbygning og krone, hvilket er udskudt behandling, der kan ske som tidligere. Behandlingen af tanden 7- med en provisorisk restaurering kan ligeledes ske på samme præmisser som tidligere.

Codan fandt således, at de nævnte behandlinger har kunnet og kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt i øvrigt, at patienten fik kendskab til skaden i form af tab af tanden -4 den 25. januar 2007, hvor tanden blev fjernet. Patienten har indgivet anmeldelse om patientskade den 22. august 2013, hvilket er mere end 5 år efter, patienten fik kendskab til skaden. Patientens krav vedrørende tab af tanden -4 er dermed forældet, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 3. marts 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 6+ mistes som følge af mangelfuld diagnostik og behandling af caries og rodspidsbetændelse. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til bro 7+ og 5+. Der skal dog gøres fradrag for kroner til tænderne 7,6,5+, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder for at bevare tænderne på læng-ere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Regning herfor skal fremsendes til Codan med henblik på vurdering af, om erstatningen overstiger 1.000 kr.

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at anvendelsen af stålkroner har medført en yderligere forringelse af patientens tandsæt.

I det øvrige tiltrædes Codans afgørelse.