2695-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 16. juni 2005 fik foreslået bidhævning for at kunne opfylde patientens ønske om bedre kosmetiske forhold. Den 10. november 2005 blev tænderne 3-3 rodbehandlet med henblik på behandling med krone før anvendelse til bøjletænder til unitor til under-kæben. Den 12. december 2005 blev tænderne 5-5 trukket ud, mens tænderne 2,1-1,2 blev fjernet den 19. december 2005 Samtidig blev en smileprotese indsat i underkæben. Den 16. februar 2007 blev der cementeret støbte opbygninger på tænderne 3-3, og den 28. marts 2007 blev der cementeret kroner på tænderne 3-3. Den 30. april 2007 blev der indsat en unitor til underkæben. Den 5. august 2011 blev tanden -4 trukket ud, og den 20. september 2011 blev kronen på tanden 3- recementeret. Den 29. marts 2012 konsulte-rede patienten en anden tandlæge, som ordinerede smertestillende og antibiotika på grund af betændelse. Desuden blev tanden 4- trukket ud på grund af betændelse. I den forbindelse blev der konstateret en rodfraktur på tanden 3-, der ligeledes blev trukket ud. Den 22. marts 2012 var patienten fortsat meget dårlig og blev derfor henvist til sygehuset. Den 23. marts 2012 blev patienten tilset i ambulatoriet på kæbekirurgisk afdeling. I den forbindelse blev det noteret, at patienten 5 dage tidligere fik trukket tænderne 4- og 3- ud på grund af kraftig betændelse, og at der trods antibiotikabehandling var forværring af tilstanden med synkebesvær, smerter og fortsat hævelse. Det blev angivet, at patienten følte sig svag og let febril. Objektiv blev der fundet blød hævelse svarende til underkæberanden regio 5,3-, og inde i munden blev der fundet rødt hævet tandkød, der var meget ømt for berøring foran tanden og øm mundbund inden for tanden. Der blev ikke fundet pus. Røntgen blev beskrevet med spor efter de fjernede tænder. Desuden noteres der tilbageværende rodstykker regio 8- og 6-, som lå reaktionsløst. Endvidere bemærkes der en restrod regio -4. Patienten blev indlagt med henblik på intensiv antibiotikabehandling. Den 26. marts 2012 blev det noteret, at patienten var meget velfungerende. Der kunne ikke ses tydelige hævelser, men der kunne fornemmes en smule fasthed svarende til den tidligere hævelse. Desuden blev der bemærket en lille spids, slimhindedækket knoglekant regio 3-. Den 29. marts 2012 var patienten til eftersyn hos anden tandlæge, hvor det blev noteret i journalen, at der ikke var forekomst af caries, men at behandlingsbehovet var stort med meget nedslidte tænder. Der blev overvejet henvisning for udtrækning af tanden -4. Den 16. april 2012 konsulterede patienten en tredje tandlæge, som fjernet tanden -4 på grund af rodspidsbetændelse. Patienten udtrykte sin utilfredshed med behandlingen hos den behandlende tandlæge, som efter patientens opfattelse var skyld i, at hun efter 35 år havde dårlige tænder med meget betændelse. Samme dato blev der noteret suturfjernelse og god heling uden symptomer. Den 23. april 2012 blev det atter noteret i journal, at patienten var utilfreds med den behandlende tandlæge. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge igen. Den 7. juni 2012 blev den skarpe knoglekant afglattet ved en mindre operation, og patienten var i øvrigt symptomfri. Den 14. juni 2012 blev suturerne fjernet. 

Patienten søger nu om erstatning til at få dækket udgifterne til de nødvendige behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. 

Codan fandt, at der ikke var dokumentation for, at den omfattende betændelse er en følge af behandlingen, men er derimod en følge af grundlidelsen betændelse ved tænderne 4- og 3-3. Det efterfølgende behandlingsforløb på grund af betændelsen er derfor ikke omfattet af forsikringen. I den forbindelse fandt Codan, at det forhold, at der opstod betændelse ved tanden 4- og revnet rod på tanden 3- og det senere tab af tanden -4, ikke var en følge af behandlingen, men derimod en følge af almindeligt brug i ca. 5 år.

Codan fandt videre, at det nuværende behandlingsbehov ikke er en følge af behandlingen hos tandlægen, men derimod enten er vedligeholdelse af allerede udførte tandbehandlinger, omgørelser eller behov som følge af omfattende tandslid.

Codan fandt i den forbindelse, at behandlingerne muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Codan fandt derfor ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 3. januar 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder, at tænderne +3,+7,6+ og -3 med overvejende sandsynlighed kunne have været behandlet på et tidligere tidspunkt i forløbet, hvorved den opståede dybe caries med behov for rodbehandling ville have været undgået. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling af og opbygninger på tænderne +3,+7,6+ og -3. Regning påtegnet de behandlede tænder skal derfor fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning. Eventuel behov for kronebehandling af disse tænder kan ikke erstattes, da tænderne under alle omstændigheder skal kronebehandles for at bevares på længere sigt.

I det øvrige tiltrædes Codans afgørelse.

Det bemærkes, at hvis der har været sygedage, herunder hospitalsindlæggelse, vil der kunne ydes godtgørelse for svie og smerte.