Skip to content

2640-14

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Bidfunktionsbehandling og bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der i 2008 fik kronebehandlet tænderne som led i en bidfunktionsbehandling med bidhævning. Den 8. december 2010 blev der hos en bidfunktionsspecialist konstateret behov for ændring af biddet. Der blev derfor efterfølgende foretaget behandling med pålægning af plast på patientens kroner, og ifølge journalen fra den 22. marts 2011 blev patienten symptomfri. I forlængelse af denne behandling blev patienten behandlet med en bidskinne for fastlæggelse af sin bidstilling. Den 12. september 2012 blev patientens fortandskroner omgjort i over- og underkæben. Den 21. marts 2013 blev der foretaget forberedende arbejde til nye kroner/ bro i siderne i overkæben. Den 30. april 2013 blev dette arbejde cementeret. Den 6. maj 2013 blev der konstateret harmoniske bidforhold, og at der var ingen trykømhed i muskler og led. Ifølge journalen fra den 15. maj mente patienten, at biddet var skredet, og patienten ville derfor påbegynde behandling hos anden tandlæge. 

Patienten søger nu om erstatning incl. for afholdte kørselsudgifter til København.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten allerede før 2008 havde bidfunktionsproblemer, hvilket er en grundlidelse.

Codan fandt, at patienten i perioden fra 2010 til 2013 er blevet behandlet herfor efter gængse principper, og at patienten i den forbindelse har modtaget bedst mulig behandling.

Codan fandt videre, at det ikke kan afgøres, om behandlingen har haft den ønskede effekt, men det kan udelukkes, at behandlingen har forårsaget eventuelle bidfunktionsproblemer.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem tandlæge og patienten. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må i stedet fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for sine transportudgifter i forbindelse med hendes tandlægebesøg i København eller udgifter i forbindelse med bidskinne og bidfunktionsundersøgelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. december 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af den udførte behandling. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at patienten havde bidfunktionsproblemer forud for behandlingen, og den protetiske behandling er udført efter skinnebehandling og efter at have sikret sig, at sammenbiddet var komfortabelt for patienten.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.