Skip to content

2650-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatning kan først udbetales efter udbedring af skaden. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatning kan først udbetales efter udbedring af skaden. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 81-årig kvinde, der i november 1996 fik fremstillet en bro regio -4,5,6,7. Ifølge journalmaterialet blev der med jævnlige intervaller foretaget kliniske undersøgelser samt taget røntgenbilleder. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 18. april 2014 blev diagnosticeret caries i tanden -7 med nær relation til tændernes nervekammer. Ifølge journalen skulle tanden -7 rodbehandles for at kunne bevares på længere sigt. Efterfølgende blev tanden fundet ikke bevaringsværdig, hvorfor tanden trækkes ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantatbehandling regio -7.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. november 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet i sagen, at der den 26. marts 2010 var behandlingskrævende caries i tanden -7, som ikke blev diagnosticeret. Den 18. april 2013 var cariesangrebet af en sådan størrelse, at tanden -7 skulle rodbehandles.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden -7 var blevet behandlet rettidigt, da den nødvendige behandling med overvejende sandsynlighed havde været mindre omfattende.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med implantatbehandling regio -7. Det fremsendte behandlingsoverslag herfor på 43.263,71 kr. kan derfor godkendes delvist.

Der skal dog efter sædvanlig praksis sket et fradrag i erstatningen svarende til patientens udgifter i forbindelse med en tre-leddet bro samt en opbygning, da denne behandling under alle omstændigheder ville have været nødvendig for at bevare tanden på længere sigt, og derfor skyldes patientens grundlidelse og ikke den udførte behandling. Fradraget kan således samlet opgøres til 18.750 kr.

Derudover kan der ikke ydes erstatning til fjernelse af tænderne -7 og -6 med 4.760 kr., da tanden -7 kan fjernes ved en simpel tandudtrækning. Endvidere kan der ikke ydes erstatning til fjernelse af tanden -6, da den er mellemled i broen. Der kan således samlet ydes erstatning på 500 kr. til fjernelse af tanden -7. Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter i alt. 20.253,72 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. november 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet tiltræder erstatningens størrelse og omfang, som fastsat af Codan.

Nævnet finder herefter, at erstatningen først kan udbetales, når den anerkendte udbed-ringsmetode er udført, og der kan derfor ikke udbetales efter udførelse af implantat-behandling regio -6, da denne behandling ikke er en følge af den erstatningsberettigende skade.

Hvis patienten ikke ønsker at få udført den skadesudbedrende behandling af tanden -7, kan der tilkendes en skønsmæssig godtgørelse på 2.500 kr. for tab af tanden -7.