2453-13

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende fraktur med tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen i januar 2011. Patienten havde mistet tanden -6 på grund af caries, og der blev derfor aftalt behandling med en 3-leddet bro regio -5,6,7. Tanden -5 blev anvendt som bropille, og en ældre stiftopbygning i tanden -5 blev genanvendt. Den 3-leddet bro blev cementeret den 26. maj 2011 og recementeret på grund af løsning den 3. august 2011. I februar 2012 henvendte patienten sig hos ny tandlæge med problemer regio -5. Der blev konstaterede fordybede tandkødslommer omkring tanden -5 og tegn på rodfraktur af tanden. Tanden -5 mistes derfor.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af sagens materiale, at tanden -5 blev anvendt som bropille på faglig korrekt vis, og at rodstiften i tanden var korrekt placeret.

Codan fandt videre, at det forhold, at der i en tand udvikles rodfraktur ikke i sig selv er en skaden. Rodfraktur forekommer oftest i rodbehandlede og stiftopbyggede tænder og er en hændelig komplikation, men udgår ikke en behandlerpåført skade. Komplikationen er dels en konsekvens af den udtrætning, der er sket i tanden gennem års funktion, og dels som følge af den svækkelse den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen har betydet.

Codan fandt desuden, at brobehandlingen er udført bedst muligt under de givne forhold, og der er dermed ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Codan fandt derfor, at hvorvidt brobehandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode alene er et spørgsmål mellem patienten og tandlægen. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må derfor fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. marts 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder ligesom Codan det overvejende sandsynligt, at rodfraktur -5 er en følge af tandens grundlidelse i form af en svækket tand og ikke en følge af den udførte brobehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.