Skip to content

2579-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Andet
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af slid på tænder. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af slid på tænder. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig mand, der siden 1995 uregelmæssigt og med års mellemrum har gået til undersøgelse og behandling hos den behandlende tandlæge. Der er i perioden blevet foretaget fyldningsbehandling, fjernelse af visdomstænder og tandrensninger. I 2010 blev tanden +1 rodbehandlet, fordi der var sket slid igennem tandbenet til nervekamret. Patienten var til undersøgelse sidste gang den 14. december 2011 hos tandlægen. Den 9. januar 2013 henvendte patienten sig til ny tandlæge, fordi den venstre fortand +1 var knækket. Tandlægen konstaterede et ekstremt slid af tandkronerne på fortænderne 1+1 samt et behandlingskrævende slid på tænderne 5,4,3,2,1+1,2,3,4,5 og 4,3,2,1-1,2,3. Der planlægges derfor behandling med bidhævning på fortænderne udført i plast. Herefter skal kindtænderne bygges op til kontakt. Der er talt om at fjerne tænderne 1+1 samt isætte implantatbårne kroner, alternativt behandling med bro på tænderne 3,2+2,3 til erstatning af tænderne 1+1.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at få udbedret skaderne og mén som følge af forkert bid.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. november 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring er kortfattet. Der er ingen notater om sliddet, diagnoser eller behandlingsmæssige overvejelser i den forbindelse. Der er ingen notater om særlige forhold, som kan have været medvirkende til sliddet, såsom syrepåvirkning af tænderne. Patienten har ikke ifølge journalen udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende lyst eller evne til at bevare tænderne. Der er ikke dokumentation for, at tandlægen har været opmærksom på patientens slid, og ej heller dokumentation for, at der er foretaget nogen målrettet behandling til fjernelse af sygdommen eller begrænsning af den.

Codan fandt derfor, at bedst mulig diagnostik tilsiger, at tandlægen tidligst muligt ved undersøgelse afdækker sygdomme i tænder og tandkød samt mundhulen generelt. Herved holdes eventuelle nødvendige behandlingstiltag på et minimum hvad angår sværhedsgrad og omfang.

Codan fandt videre, at bedst mulig diagnostik og behandling havde indebåret, at tandlægen havde informeret patienten om det skadelige perspektiv i forbindelse med sliddet på tænderne, foreslået en forebyggende behandling heraf, eventuelt i form af en tandretning.

Codan fandt herefter, at der er sket en skade, fordi patienten nu har behandlingskrævende slid på tænderne 2,1+1,2 og 2,1-1,2.

Patienten er derfor berettiget til erstatning til kronebehandling af tænderne 1+1 til 7.800 kr., eventuelt tænderne 2+2 om nødvendigt, når en atraumatisk okklusion er etableret. Patienten er endvidere berettiget til erstatning for de rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling, nemlig til den indledende behandling med bidhævning på fortænderne udført i plast.

Codan fandt, at efterfølgende vil en ortodontisk behandling kunne iværksættes på samme præmisser som tidligere, som indledende behandling før fortænderne restaureres, for at undgå at eliminere det dybe bid.

Præmisserne for at anerkende tandsliddet som skade er, at bedst mulig diagnostik og behandling ville have medført en behandling med tandretning, herunder muligvis kirurgisk ortodonti. En tandretning er derfor en behandling, som grundlæggende var nødvendig.

Der vil derfor i den samlede erstatning blive gjort fradrag for de forventede udgifter til en ortodontisk behandling, som er en udgift patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt for at have undgået, at skaden var sket. Denne udgift vurderes til at udgøre 40.000 kr.

På baggrund af det fremsendte materiale er der Codans vurdering, at en fjernelse af tænderne 1+1 ikke er logisk. Dette bedes, hvis det fastholdes, uddybes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 6. november 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder ligesom Codan, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder imidlertid ikke, at den af Codan skitserede behandlingsplan er velindiceret behandling.

Nævnet finder, at patienten først skal henvises til en ortodontisk-kirurgisk behandling i offentlig regi. Når denne behandling er gennemført, skal der fremsendes et nyt behandlingsoverslag til Codan med henblik på stillingtagen til i hvilket omfang, der kan ydes erstatning til den afsluttende protetiske behandling.