Skip to content

2526-13

Skadetype: Bidfunktionsgener - Muskler og ledgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Bidfunktionsbehandling

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der den 26. april 1999 fik foretaget en kirurgisk korrektion af kæberne på afdelingen for tand-, mund og kæbekirurgi på Århus Kommunehospital på grund af asymmetrisk kæbevækstudvikling med hagen pegende mod venstre og ustabile sammenbidsforhold. I den forbindelse var der planlagt fjernelse af visdomstænder, tandretning med fast siddende apparatur og bidskinne-behandling samt en artroskopi til afklaring af forholdene i kæbeleddet. Til sidst en kirurgisk korrektion af kæberne. Den 14. april 2007 var patienten til undersøgelse på andet hospital på grund af tiltagende smerter fra højre kæbehule, hvor man fandt en let hævelse, men ingen tegn på infektion. Kæbehulen blev punkteret, og dræn isat. Den 16. april 2007 blev der ordineret penicillin på grund af tiltagende smerter. Ifølge journalen fra den 19. august 2010 fra Århus Kommunehospital var behandlingsresultatet i de første 4 år meget stabilt, men patienten har efterfølgende haft tiltagende gener i form af manglende kontakt imellem tænderne og asymmetrisk vækstudvikling igen. Patienten kunne kun fungere, når hun anvendte bidskinne. Det blev derfor konkluderet, at der var sket et tilbagefald efter behandlingen, muligvis på grund af en restvækst i højre kæbeledshoved. Den 18. september 2010 oplyste patienten, at hun havde svært ved at holde kæben i stilling, og hun havde store gener, da hun følte, at biddet ikke passede og kun kunne fungere, når hun havde bidskinnen på, hvorfor den bruges i flere timer i døgnet. Det blev konstateret, at gabeevnen var normal, og at tanden 6+ fandtes uden reaktion på elektrisk stimulation. Der blev foretaget en NewTom scanning, og man fandt en cyste, der udfyldte hele kæbehulen i højre side, og som udgik fra rødderne på tanden 6+. Kæbeleddene fandtes normale - der var dog en forskel på ledspalten i højre og venstre side. Det blev planlagt, at egen tandlæge skulle rodbehandle tanden 6+, hvorefter cysten i kæbehulen skulle fjernes. Patienten blev herefter henvist til en professor for sine kæbeleds-gener, som den 10. oktober 2010 noterede, at patienten oplyste, at hun igennem et par år havde haft markante lokaliserede smerter omkring kæbeleddene, mest under tygning, som opstod efter fremstilling af en fyldning i højre side af underkæben. Denne blev korrigeret efter et par dage, men smerterne fortsatte. Ved undersøgelsen blev der konstateret lige/symmetrisk åbnebevægelse og gabeevne på 30 mm. Der blev stillet diagnoserne slidgigt i kæbeleddene og smertebetinget nedsat funktion af kæbeled. Der blev derfor anbefalet behandling med steroid injektioner i begge led tre gange, skånefysioterapi og lokal smertebehandling. Patienten blev informeret om baggrunden for denne behandling og var indforstået hermed. Patienten blev derfor henvist til anden afdeling. Ifølge journal-en fra andet hospital blev der den 24. november 2010 foretaget endoskopisk kirurgi af højre kæbehule, efter at egen tandlæge tidligere havde foretaget rodbehandling af tanden 6-. Den 3. december 2010 fik patienten en steroid injektion på Tandlægeskolen i Århus. Den 16. december 2010 blev det noteret i journalen fra Århus Universitetshospital, at patienten havde haft betydelig effekt af rodbehandlingen af en underkæbekindtand og fjernelsen af cyste i kæbehulen. Desuden havde patienten større bevægelighed efter brug af den højre refleksfrigørende skinne. Ved kontrolbesøg den 21. januar 2011 på Tand-lægeskolen i Århus oplyste patienten, at hun konstant gik med skinnen, og det var begyndt at knase i leddet. Patienten afstod derfor fra yderligere behandling. Ifølge journalen fra den 15. marts 2011 fra Århus Universitetshospital havde patienten været på afdelingen for Bidfunktionslære på Århus Tandlægeskole, hvor hun havde fået en steroid injektion i kæbeleddet uden effekt. Patienten afstod imidlertid for yderligere, da hun syntes, at det havde forværret situationen og kun kunne fungere med den høje bid-skinne nu. Der blev stillet diagnosen dysfunktion og asymmetrisk underkæbe. Der blev derfor planlagt fremstilling af en refleksstyrende bidskinne og efterfølgende kirurgisk korrektion af underkæben. Den 24. marts 2011 blev det noteret i journalen på Århus Kommunehospital, at patienten fortsat havde ømhed fra tanden 6-, som var blevet rod-behandlet. Det blev derfor anbefalet at søge egen tandlæge for en kirurgisk rodbehand-ling. Den 7. juli 2011 noteres det, at patienten ikke havde haft gavn af den refleksstyrende bidskinne, som skulle korrigere den asymmetriske underkæbe. Patienten havde selv kontaktet en bidfunktionsspecialist, som havde startet en bidskinnebehandling, som havde god effekt og til hensigt at rette så meget som muligt uden operation. Patienten havde desuden fået en second opinion, som havde anbefalet denne behandling. Den 14. juli 2011 fremgår det af journalen fra bidfunktionsspecialisten, at patienten havde oplyst, at hun siden operationen i 1999 havde 10 år med god funktion, hvor hun blot brugte en bidskinne om natten. Ifølge patienten havde situationen ændret sig efter en fyldning var blevet lavet i tanden 6- i 2009, hvor tyggefunktionen blev forstyrret og kæben blev skubbet mod venstre. I øvrigt blev følgende noteret: patienten brugte skinnen konstant, også ved spisning, patienten kunne ikke styre kæben og ikke finde sit bid. Patienten havde ondt i venstre kæbeled, som altid har knækket, også nu uden gener. Patienten havde mistet kontakten i højre kæbeled og blev træt ved tale. Patienten kunne selv ikke tygge og spiste flydende kost, og patienten pressede tænder om natten. Der blev på et storrøntgen konstateret normale forhold i venstre kæbeled. Desuden viste gipsmodeller, at sammenbidsstillingen var relativt stabil. Den 18. august 2011 blev der indsat en skjoldskinne, som tilsigtede at retablere den tidligere bidstilling. Ifølge journalen fra den 9. september 2011 gik det gradvist bedre og bedre. Den 22. september 1011 noteres det, at anden specialtandlæge anbefalet at fjerne metalnettet, som blev isat i forbindelse med den kirurgiske korrektion af kæberne i 1999, idet det lå i muskulaturen og generede. Patienten var derfor den 15. september 2011 til forundersøgelse på Odense Universitetshospital, hvor det fremgår, at der planlægges fjernelse af metalnettet fra den kirurgiske korrektion af kæberne i 1999 og 3 måneder efter et botox forløb. Operationen blev herefter foretaget den 12. oktober 2011, og den 25. oktober 2011 noterede special-tandlægen, at det gik ret godt efter fjernelsen af metalnettet. Den 31. oktober 2011 fik patienten en ny bidskinne til underkæben, og den 11. november 2011 følte patienten, at kæbens stilling er rigtig. Ifølge journalen fra den 29. november 2011 syntes patienten, at biddet var godt og kæbestillingen fin. Det poppede dog i venstre øre, hvorfor patienten blev henvist til en tredje specialtandlæge, som den 2. december 2011 noterede, at patienten efter fremstilling af en styrende/ refleksfrigørende skinne ikke havde de store smerter og havde fået et mere entydigt bid. Den 12. december 2011 blev det noteret, at skinnen ikke skulle rettes yderligere. Ifølge journalen af 15. december 2011 fra Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus var patientens kramper i tyggemusklerne væk, og patienten havde fået fremstillet en bidskinne, som var velfungerende. Patienten havde fundet sig bid, og der blev anbefalet en fornyet kirurgisk korrektion af kæberne for at opnå et harmonisk sammenbid. Den 15. marts 2012 blev patienten indstillet til en artroskopi af venstre kæbeled. Den 1. april 2012 var patienten til samtale på Svendborg Sygehus på grund af ustabilt bid og smerter fra venstre kæbeled. Patienten følte, at leddet var ustabilt og gav smerter. Det blev vurderet, at biddet var stabilt, og at der ikke var grund til at foretage en fornyet kirurgisk korrektion af kæberne. Patienten blev derfor indstillet til en artroskopi af venstre kæbeled. Den 4. april 2012 meddelte patienten, at hun søgte en second opinion i udlandet. Patienten fik derfor den 9. august 2012 foretaget artroskopisk kirurgi af sit venstre kæbeled på et privathospital i Wien. Denne opera-tion har ifølge patienten fjernet hendes smerter og kæbeledsdysfunktion, og hun er nu i stand til igen at føre et normalt, socialt liv og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Patienten søger derfor nu om erstatning for fejlbehandling med steroid injektion i kæbeleddet. Endvidere godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter fyring og overgang til dagpenge samt godtgørelse for ikke optimal tyggefunktion.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. juli 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten i 1999 havde et bidfunktionsproblem (grundlidelse), som havde stået på i en del år. Samtidig havde patienten en vækstanomali (grundlidelse) i kæbeleddet i højre side. I 2010 fik patienten stillet diagnosen slidgigt i kæbeleddene.

Codan fandt i den forbindelse, at denne diagnose er en velkendt følge af grundlidelsen. Behandlingen med steroid injektionen i kæbeleddet er en behandling, som tilsigter en reduktion af den betændelse, som forårsager forandringer i leddet.

Codan fandt videre, at patientens oplevelse af en forværring af den forudbestående grundlidelse ikke er forårsaget af behandlingen. Der er muligvis et tidsmæssigt sammenfald, men ikke en årsagsmæssig sammenhæng. Dette underbygges af det faktum, at patienten efterfølgende opnår symptomfrihed gennem behandling med bidskinne hos anden tandlæge. Der er derfor ikke sket en skade som følge af en behandling, og der kan således ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. juli 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af den udførte behandling eller mangel på samme. I den forbindelse findes det ikke overvejende sandsynligt, at en steroid injektion kan forværre patientens grundlidelse. Endvidere findes en discus displacering ikke at medføre malokklusion hvilket understøttes af, at discus er ladt i uændret position samtidig med, at patienten angiver at være symptomfri.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.