2566-13

Beskrivelse:

Rodresorption og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 85-årig kvinde, der den 27. november 2001 fik rodbehandlet tanden +1. Da patienten havde knækket et stykke af tandens skærekant, blev der den 28. august 2009 taget et røntgenbillede, som ikke er beskrevet. Den 19. april 2011 konstaterede tandlægen caries i tanden +1 i bagudvendende flade. Tanden blev røntgenfotograferet og behandlet med plast. Den 11. oktober 2012 blev der noteret obs for begyndende caries i tanden +1. Den 23. april 2013 blev tanden +1 behandlet med en plastfyldning. Den 6. maj 2013 var tanden +1 knækket, og tandlægen konstaterede på røntgen, at roden var destrueret af en opløsningsproces. Det blev vurderet, at tanden ikke kunne bevares på grund af rodopløsningen, men at tanden ville have kunnet været bevaret, hvis opløsningsprocessen var blevet konstateret og behandlet den 28. august 2009. Der planlægges fjernelse af tanden samt erstatning herfor med bro.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at opløsningsprocessen først kunne opdages i august 2009, hvor der blev taget røntgenbillede. Røntgenbilledet viser tanden +1 med en rodfyldning og normal kontaktflade mellem rod og knogle. Forholdet mellem rodlængde og kronehøjden er anslået 1:1, og en millimeter fra knoglekammen eller ca. midtrods ses et mørkt parti omkring rodfyldningen, som er tydeligere højere op mod rodspidsen. Det er en opløsningsproces af roden.

Codan fandt derfor, at det fremsendte materiale dokumenterer, at tanden +1 allerede i 2009 var svækket af en opløsningsproces i en grad, som umuliggjorde, at tanden selv ved en behandling af denne proces kunne være bevaret. Dette skyldes ifølge et røntgenbillede fra den 28. august 2009, at tanden +1 har en relativ kort rod, der på dette tidspunkt var svækket i en sådan grad, at roden selv ved en kirurgisk rodbehandling med fjernelse af det angrebne stykke af roden, ville være blevet afkortet til kun at sidde fast i knoglen med anslået 1-2 mm., hvilket er ensbetydende med tab af tanden.

På den baggrund fandt Codan, at patienten mister sin tand +1 som følge af grundlidelsen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 28. august 2009 viser, at resorptionen på tanden +1 allerede på daværende tidspunkt var så fremskreden, at tanden ikke stod til at redde. En kirurgisk rodbehandling ville have medført, at der kun var få mm tilbage af roden. Tanden +1 mistes derfor ikke som følge af den manglende behandling i 2009.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.