2491-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig mand, der den 25. juni 2004 havde fraktureret tanden 7+, som derfor skulle trækkes ud. Den 10. august 2004 blev diagnosen ”langsomt fremadskridende parodontose hos voksen” stillet, og der blev foretaget almindelig parodontosebehandling. Den 1. marts 2005 blev der konstateret mange små nye cariesangreb, og der blev foretaget cariesbehandling af 3 huller samt almindelig parodontalbehandling. Patienten blev endvidere instrueret i brug af tandtråd. Den 19. september 2005 blev der igen foretaget behandling af 3 huller og almindelig parodontalbehandling. Ifølge journalen var der fordybede tandkødslommer. Den 4. april 2006 blev der atter foretaget behandling af 4 huller samt udvidet tandrensning. Ifølge journalen fra den 10. oktober 2006 skulle tanden -8 fjernes, hvorfor den blev opereret ud. Endvidere blev der foretaget behandling af 2 huller og udvidet tandrensning. Den 20. november 2006 var der knækket et hjørne af tanden 2-, som derfor blev restaureret med en fyldning i komposit plast. Den 20. marts 2007 blev der konstateret ”plak”, og der blev igen foretaget udvidet tandrensning samt instrueret i tandbørstning med gnubbemetoden. Den 2. august 2007 var tanden 7- knækket, og ifølge journalen var 2/3 af tanden restaureret med fyldning i komposit plast. Den 9. august 2007 blev tanden 7- aflastet. Den 5. oktober 2007 var fyldningen i tanden 3+ tabt, hvorfor den behandles sammen med tanden -7. Den 29. oktober 2007 var fyldningen i tanden 2- tabt, og blev derfor restaureret med fyldning i komposit plast. Den 26. juni 2008 var der plak ved tandkødsranden, og der blev foretaget udvidet tandrensning samt behandling for 2 huller. Den 19. januar 2009 blev der noteret ”obs” for mange begyndende huller. Der blev igen foretaget udvidet tandrensning, samt 1 hul blev behandlet. Den 14. juli 2009 var fyldningerne i tænderne +3 og +4 tabt. Ifølge journalen fra den 8. marts 2010 blev der igen konstateret plak, og der blev foretaget udvidet tandrensning samt behandling af 2 huller. Den 8. juli 2010 var fyldningen i tanden 2- tabt og tanden blev derfor restaureret med en ny fyldning. Den 21. december 2010 blev der foretaget tandrensning og 1 hul blev behandlet. Den 28. marts 2011 var der brud på tanden 2-, som blev restaureret med en fyldning. Den 20. juni 2011 blev det journaliseret, at mundhygiejnen var ringe, og der blev igen foretaget tandrensning. Den 18. september 2011 var tanden -1 knækket og blev restaureret med en fyldning. Ved undersøgelsen den 7. november 2011 var fyldningerne i tænderne 3+ og 1- tabte, og de blev restaureret med nye fyldninger. Den 22. november 2011 blev der journaliseret ”ondt 7-” og ”obs 6-” og ”aftaler udtagning i stedet for rodbehandling”. Tanden 7- blev derfor trukket ud. Ifølge journalen fra den 27. december 2011 var der caries under MK-krone, og tanden 6- blev forsøgt lappet med selvhærdende plast. Ifølge journalen var prognosen tvivlsom. Ifølge journalen den 2. januar 2012 havde patienten ondt ved 6-, og der blev derfor aftalt udtagning af tanden, hvilket skete efterfølgende. Den 15. januar 2012 var fyldningerne i tænderne -2 og -3 tabte, og tænderne blev derfor restaureret med nye fyldninger. Patienten skiftede herefter tandlæge, som den 8. marts 2012 konstateret, at patientens tandsæt var underbehandlet med caries i fyldnings- og kronekanter samt utilstrækkelige fyldningsovergange. Endvidere var der mange insufficiente kroner og dybt hul i tanden 5+. Den 22. marts 2012 blev der diagnosticeret rodspidsbetændelse på tanden 2-, hvorfor det blev forsøgt at lokalisere rodkanalen i tanden, hvilket mislykkedes. Den 23. april 2012 blev tænderne +6 og +7 behandlet for hul og restaureret med glasionomerfyldning. Ifølge journalen var patienten cariesaktiv. Endvidere blev tænderne -5 og -6 delvis renboret, og patienten overvejede bro fra tænderne 3- til 1-. Den 26. april 2012 blev tænderne -1,-2 og -3 behandlet og restaureret med fyldninger i komposit plast. Tanden 2- blev trukket ud og der blev foretaget tilslibning til bro på tænderne 3- og 1-. Den 7. juni 2012 blev broen fra tanden 3- til 1- cementeret. Den 18. juni 2012 blev der isat en rodstift i tanden 5+ (4+?). Den 28. juni 2012 blev patienten instrueret i brug af elektrisk tandbørste, og ifølge journalen er patienten meget caries aktiv og kræver hyppige kontrol. Endvidere er det journaliseret, at der er mange huller, der er opdaget for sent, og at mundhygiejnen skal optimeres.

Patienten søger nu om erstatning, fordi hvis hullerne i tænderne 6- og 5+ var blevet opdaget tidligere, kunne tanden 6- have været reddet og det ville ikke have været nødvendigt at rodbehandle tanden 5+ og efterfølgende forsyne den med stiftopbygning og krone. Endvidere mener patienten, at der burde have været ordineret penicillin ved udtagning af tanden 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. maj 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt det overvejende sandsynligt, at forsømmelig diagnostik og manglende behandling er årsag til, at patienten mister tænderne 7- og 6-. Det vurderes i den forbindelse, at ved rettidig og optimal diagnostik/ behandling kunne tænderne have været behandlet og restaureret med nye kroner. Behandlingsoverslag skal derfor fremsendes til Codan, hvis der ønskes en skadesudbedrende behandling. Ellers kan der udbetales en godtgørelse på 2.500 kr. pr. mistet tand.

Codan fandt videre, at den udiagnosticerede caries har medført, at tanden 5+ har haft behov for rodbehandling, genopbygning med stiftforankret opbygning og restaurering med krone. Bedst mulig behandling havde indebåret en tidligere diagnosticering af carieslæsionerne, således at tanden kunne have været behandlet tids nok til, at tanden ikke var mistet og/eller at behandlingen ikke var blevet mere kompliceret. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til rodbehandling, genopbygning med stiftforankret opbygning og restaurering med krone.

Codan fandt endvidere, at det er i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper at fjerne visdomstænder, der angribes af dyb caries. Tanden 8+ mistes derfor på grund af caries. Tabet af visdomstænder udgør ikke en skade.

Codan fandt desuden, at tanden 2- mistes på grund af forhold ved tanden, det vil sige forkalket rodkanal uden mulighed for rodbehandling. Der er derfor ikke tale om erstatningsberettigende skade i henhold til loven.

Codan fandt ligeledes, at behandlingen med fyldninger i tænderne 3- og 1- kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade.

Codan fandt videre, at kronerne på tænderne 4-,-4 og -5 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ heller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, er patienten ikke berettiget til erstatning. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Til sidst fandt Codan, at kronebehandlingen af tanden -7 kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatnings-berettigende skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 28. maj 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den forsømmelige diagnostik og behandling har medført, at der er sket skade vedrørende tænderne 7,6- og 8,5+. For så vidt angår tanden 8+ bemærkes det, at denne tand var rykket frem på 7+ plads og dermed havde en funktion svarende hertil.

Der kan derfor tilkendes erstatning for implantat regio 6-. Behandlingsforslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Endvidere kan der tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling og genopbygning med stiftforankret opbygning til tanden 5+. Da kronebehandlingen af tanden skulle udføres under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt, kan der ikke ydes erstatning for udgifterne hertil. Patientforsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden, og dermed ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder.

For tabet af tænderne 7- og 8+ kan der ydes en godtgørelse på 2.500 kr. pr. tand. Med hensyn til tanden 8+ bemærkes, at knoglen i området ikke er egnet til isættelse af implantat. Med hensyn til tanden 7- bemærkes, at der efter tabet af 8+ ikke er nogen modstående antagonist.

Nævnet finder endvidere, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en skade for så vidt angår tænderne 4,-5,1-,2-,3-,4- og -7. For så vidt angår kronerne på tænderne 4-,-4 og -5 kan disse omgøres på samme betingelser som forud for de oprindelige behandlinger. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en skade i lovens forstand. Tanden 2- mistes som følge af grundlidelsen tilkalkede rodkanaler. Behandling af tænderne 1-, 3- og -7 kan udføres på samme betingelser som tidligere. Udskudt behandling er – som anført af Codan - ikke en skade i lovens forstand.

Hvis der senere måtte opstå behov for rodbehandling af tanden -7 som følge af den udskudte behandling, skal dokumentation herfor fremsendes til Codan med henblik på vurdering af, om der kan tilkendes erstatning herfor.