Skip to content

2559-13

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tanden. Erstatningens størrelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tanden. Erstatningens størrelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 56-årig kvinde, der den 17. oktober 2012 havde smerter i højre side af underkæben. Der blev taget røntgen, som viste rodspidsbetændelse på tanden 6-, der tidligere var restaureret med en guldkrone. Den 19. oktober 2012 var der smerter fra tanden 6-, og der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden den 24. oktober 2012. Ifølge journalen kunne der ikke lokaliseres nogen rodkanaler under mikroskop, og alle rodkanalerne var forkalkede. Det blev overvejet at trække tanden ud. Den 30. oktober 2012 blev det igen forsøgt at lokalisere rodkanalerne, hvilket lykkedes. Den 5. november 2012 blev der lokaliseret to fremadvendende rodkanaler, men den bagudvendende rodkanal var vanskelig at lokalisere. Den 14. november 2012 fortsattes rodbehandlingen, og patienten blev informeret om, at rodbehandling af forkalkede rodkanaler var tidskrævende. Der blev rodbehandlet igen den 27. november 2012, hvor det blev forsøgt at lokalisere den bagudvendende rodkanal. Der blev lokaliseret en lille kanalindgang samt konstateret blødning som tegn på gennembrydning af tanden. Den 29. november 2012 havde patienten smerter og ønskede tanden udtaget. Tanden blev derfor trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for den manglende tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 19.826,36 kr. i erstatning.

Codan fandt, at det indsendte behandlingsoverslag på 21.671,36 kr. kunne godkendes delvist.

I den forbindelse fandt Codan, at udgifterne til en operativ udtagning af tanden 6- på 2.145 kr. ikke kunne godkendes, da tanden kan fjernes ved ukompliceret tandudtrækning med et beløb på 300 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 15. oktober 2013, som anført nedenfor.

Nævnet finder på baggrund af oplysningerne fra tandlægen i forbindelsen med anken, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til operativ fjernelse af tanden. Patienten er derfor berettiget til yderligere 1.845 kr. i erstatning.