Skip to content

2448-13

Skadetype: Varia - Behandling eller fjernelse af forkert tand
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse i den korrekte tand medførte udtrækning af anden tand. TSAN hjemviste sagen til Codan.

Forsinket diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse i den korrekte tand medførte udtrækning af anden tand. TSAN hjemviste sagen til Codan.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der i 2008 fik gener ved tænderne 7,6+. Ifølge journalen blev der konstateret tandkødsproblemer i mellemrummet mellem de to tænder, og der blev foretaget tandrodsrensninger. Ved løbende kontroller blev der behandlet for samme gener med samme behandling frem til den 1. februar 2010, hvor bite wings viste caries på sidefladerne af begge tænder. Der blev derfor den 5. februar 2010 lavet plastfyldninger på tænderne 7,6+. Den 26. februar 2010 blev der fjernet et fyldningsoverskud ved 6+. Den 22. marts 2010 blev fyldningen i tanden 7+ omlavet på grund af følsomhed. Ifølge journalen var der efterfølgende fortsat gener fra tænderne, og det noteres, at de kunne henføres til tandmellemrummet samt at der behandles med tandrodsrensning og instruktion i foranstaltninger til renhold af mellemrummet. Den 7. januar 2011 blev tanden 7+ aflastet på grund af smerter. Der blev ordineret antibiotikum, og ifølge journalen blev patienten informeret om muligheden for rodbehandlings-behov af tanden 7+, da fyldningen var tæt på tandnerven. Den 11. januar 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden 7+, som blev rodfyldt efterfølgende den 21. februar 2011. Den 6. april 2011 blev mellemrummet mellem 7,6+ behandlet med tandrodsrens-ninger, og den 10. oktober 2011 blev der taget kontrolrøntgen af rodfyldningen i tanden 7+, hvor der tillige blev aftalt kronebehandling. Tanden 7+ blev derfor tilboret til krone den 10. april 2012, og den 26. april blev kronen cementeret midlertidigt. Ifølge journalen fra den 8. juni 2012 havde patienten haft tandpine under en ferie. Der blev derfor ordineret penicillin uden særlig effekt, og det blev undersøgt, om der var en ekstra rodkanal. Der blev herefter rettet henvendelse til anden tandlæge med henblik på vurdering af muligheden for kirurgisk rodbehandling, men dette fandtes ikke hensigtsmæssigt. Ifølge journalen blev det overvejet at erstatte kronen med midlertidig hætte med henblik på at skabe bedre kontakt mellem tænderne. Den 18. juni 2012 blev denne hætte påsat. Den 20. juni 2012 var der atter smerter, og patienten blev henvist til en tredje tandlæge, der havde særlig erfaring med rodbehandling. Den 22. juni 2012 blev der lavet en ny fyldning i tanden 6+. Den 26. juni 2012 blev det noteret, at konsultation hos rodbehand-lingstandlægen blev aflyst, da smerterne var væk. Ifølge journalen fra den 2. juli 2012 havde patienten været hos tandlægevagten, der mente, at en fejl ved kronen var årsag til betændelse rundt om tanden. Tandlægen tilbød at tilbagebetale honoraret for kronen, hvorefter ny krone kunne fremstilles hos anden tandlæge. Den 4. juli 2012 fremgår det, at patienten accepterede denne løsning og skiftede herefter tandlæge. Hos ny tandlæge blev der indledt behandling med fremstilling af ny midlertidig krone på tanden 7+. Den 12. juli 2012 blev det noteret i journalen herfra, at der var god bedring. Den midlertidige stålkrone blev derfor cementeret, og der blev instrueret i renhold af mellemrummet. Den 16. august 2012 konsulterede patienten en tredje tandlæge efter henvisning fra ny tandlæge. Ifølge journalen herfra var patienten ulykkelig på grund af smerterne, som kunne udløses ved berøring med tungen på den midlertidige krone 7+. Desuden noteres det, at patienten selv nævnte tandudtrækning, samt at tanden klinisk ikke fandtes øm for lette slag eller løs. Der blev konstateret en let betændelse i tandkødet, men der fandtes ikke tegn på rodspidsbetændelse. Tandlægen tilrådede fjernelse af tanden, da patienten gav udtryk for stærke gener, der synes at stamme fra 7+. Tanden blev derfor fjernet. Den 20. august 2012 var der atter smerter, der kunne henføres til tanden 6+. Der fandtes normale forhold, og generne fra tanden 6+ blev henført til følger efter den nylige tandudtrækning. Det blev anbefalet at søge læge, hvis smerterne ikke var væk 2 uger senere. Den 27. august 2012 oplyste patienten om smertefrihed. Den 31. august 2012 var smerterne tilbage, og det blev noteret, at smerterne kunne stamme fra regio 7+ eller blottede rodoverflader 6+. Alveolen 7+ blev udrenset i forsøg på at behandle smerterne. Patienten henvendte sig efterfølgende hos en fjerde tandlæge med henblik på erstatning af tanden 7+ med implantat. Af journalen herfra fremgår det den 19. september 2012, at der var mistet meget knogle i forbindelse med og efter tandudtrækning med blottelse af roden 6+. Røntgen viste resthøjde til bunden af kæbehulen på 4,5 mm. Det blev noteret, at der planlægges observation i nogle måneder, og at det skulle overvejes, om tanden 7+ kunne undværes. Patienten blev efterfølgende henvist til en speciallæge i neurologi af egen læge, hvor patienten var til konsultation den 15. oktober 2012. Her blev det noteret, at henvisningsårsagen var smerter efter kronebehandling af kindtand i højre side af overkæben. Den 1. november 2012 meddelte patienten telefonisk, at smerterne var forsvundet efter rodbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandlingen af tænderne 7,6+, erstatning for ødelagt ferie i Tyrkiet samt godtgørelse for svie og smerte for de gener, patienten har haft, herunder i forbindelse med behandlingen med antibiotika kure og anden smertebehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. maj 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den manglende effekt af de mange behandlingstiltag med overvejende sandsynlighed skyldes, at smerterne foruden fra tanden 7+ også har stammet fra tanden 6+. Dette understreges af, at smerterne ikke forsvinder efter fjernelse af tanden 7+, men først efter rodbehandling af tanden 6+.

Codan fandt dermed, at den forsinkede diagnostik af behovet for rodbehandling af tanden 6+ har medført, at tanden 7+ er blevet fjernet. Bedst mulig behandling havde indebåret samtidig undersøgelse af, om generne tillige kunne stamme fra tanden 6+, hvorved tabet af tanden 7+ med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifter i forbindelse med fjernelse af tanden 7+ samt erstatning af tanden med implantat. Der skal dog ske et fradrag i erstatningen for udgifterne til krone på tanden, da det fremgår, at patienten har fået udgifterne til den oprindelige krone tilbagebetalt, hvorfor patienten derfor skulle have afholdt udgifterne til en ny krone under alle omstændigheder, hvis tanden 7+ skulle have været bevaret på længere sigt.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

På grundlag af patientens henvendelser af 13. januar og 16. januar 2014 har Tandskadeankenævnet genoptaget behandlingen af ankesagen, i hvilken Nævnet traf afgørelse den 19. december 2013, meddelt patienten og tandlægen ved Nævnets breve af 9. januar 2014. 

Tandskadeankenævnet har gennemgået sagen på ny og er nået til den konklusion, at Nævnets første vurdering, hvorefter der var indikation for udtrækning af tanden 7+, ikke kan opretholdes. Nævnets afgørelse om bortfald af den erstatning, som patienten var blevet tilkendt ved Codans afgørelse af 23. maj 2013, annulleres derfor.

Nævnet finder anledning til at beklage forløbet.

I anledning af tandlægens anke har Tandskadeankenævnet endvidere truffet afgørelse om, at det ikke var tandlægens behandling, som var anledning til den erstatningsberettigende skade, idet det ikke var tandlægen, der forestod udtrækningen af Deres tand 7+.

Sagen hjemvises herefter til Codan med henblik på Codans stillingtagen til erstatningssagen på dette grundlag.