2836-14

Beskrivelse:

Paradentosebehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 24. juli 1992 fik konstateret fordybede tandkødslommer ved tænderne 3+ og 2+ hos dagældende tandlæge. Ifølge journalen blev patienten gjort opmærksom på kosmetiske forhold, hvis der skulle udføres parodontoseoperation. Den 21. oktober 1993 blev der foretaget registrering af tandkøds-lommernes dybde og foretaget almindelig parodontosebehandling. I den forbindelse blev der foretaget tandrodsrensning af tænderne 7,6,3,2+2,7. Den 29. maj 1996 blev der igen foretaget registrering af tandkødslommerne, og der blev foretaget parodontosebehandling af tænderne 3,2+2. Ifølge journalen fra den 10. april 1997 ønskede patienten mellem-rummet mellem tænderne 3+ og 2+ lukket. I juli 2009 skiftede patienten tandlæge, hvor der den 13. august 2009 blev foretaget en klinisk undersøgelse, og ifølge journalen var der ikke sygeligt fordybede tandkødslommer. Den 28. december 2009 blev mellemrum-met mellem tænderne 3+ og 2+ lukket med plast. Den 7. juni 2010 blev der konstateret begyndende parodontose, og der blev foretaget udvidet tandrensning. Den 23. juni 2010 blev der taget røntgen af tænderne 2+2, og der blev konstateret lommer i kæbeknoglen ved tænderne. Patienten blev derfor forklaret om behandlingsmuligheden med knogleop-bygning. Den 10. august 2010 blev patienten informeret om knogledefekterne og behand-lingsproceduren, hvilket hun accepteret. Den 31. august 2010 blev der foretaget kirurg-isk parodontoseoperation ved tænderne +2 og +3, og der kunne erkendes en stor defekt i knoglen ved tanden +2. Der blev derfor ilagt knogleopbygningsmateriale. Den 23. november 2010 blev der foretaget almindelig parodontosebehandling, og patienten blev instrueret i at optimere mundhygiejnen. Den 14. januar 2011 var patienten til undersøg-else hos den behandlende tandlæge, hvor der blev udført almindelig parodontosebehand-ling. Ifølge journalen var der en del blødning ved tænderne 3,2+2, og der blev foretaget tandrodsrensning og laserbehandling. Den 24. januar 2011 blev der igen foretaget tand-rodsrensning samt laserbehandling af tænderne 3,2+2. Ifølge journalen var der en del bakteriebelægninger i mellemrummene, og der var kraftig blødning og betændelse i tandkødet. Patienten blev instrueret i brug af elektrisk tandbørste. Den 8. februar, 22. februar og 28. februar 2011 var der blødning ved tænderne 3,2+2, og der blev foretaget tandrodsrensning og behandling med laser og jod. Den 1. marts 2011 blev der foretaget kirurgisk parodontalbehandling ved tænderne 2+2 samt tandkødsplastik med PRP. Den 2. marts 2011 blev der ifølge journalen konstateret flot heling, og den 9. marts 1011 blev trådene fjernet. Den 24. marts 2011 var såret sprunget op og en del af bioos var for-svundet. Desuden havde tandkødstappene mellem tænderne trukket sig. Ifølge journalen fra den 5. april 2011 var tandkødstappene ikke helet. Den 2. september 2011 blev der foretaget knogleopbygning med PRP. Den 9. september 2011 blev trådene fjernet, og der blev konstateret pæn heling. Den 10. oktober 2011 blev der taget røntgen af tænderne 2+2. Den 17. februar 2012 blev der foretaget kirurgisk parodontalbehandling med tand-kødsplastik regio 2+2. Ifølge journalen blev der givet Augemin forud for operationen, hvorefter tandkødet blev løsnet ved ganen, og der blev underforet med PRP + allos under tandkødet. Den 1. marts 2012 blev der konstateret god heling, og tanden +2 havde nydannet tandkødstap, mens der var mistet en del væv ved tanden 2+. Den 14. marts 2012 var der god heling ved tanden +2, men ifølge journalen var allosblokken mistet og tandkødet kollapset ved tanden 2+. Patienten blev informeret om genoperation fire måneder senere. Den 1. juni 2010 blev der udført et kirurgisk indgreb, modificeret operation. Ifølge journalen blev der underforet med proosteongranula. Desuden blev der journaliseret ”kontrol. Gingiva nekrotiseret. Granulatet stadig i position regio 2+”. Den 15. november 2012 viste røntgen af tanden +2 6 mm knoglegevinst, men patienten var ikke tilfreds med tænderne 3,2+1,2. Mellemrummet +1,2 skulle derfor forsøges lukket med komposit plast samt ny operation ved 3,2+. Den 17. januar 2013 blev der foretaget operation og ifølge journalen blev PRP og Allos ilagt på toppen af processen og facialt. Der blev desuden sutureret tæt. Den 30. maj 2013 blev patienten set af anden tandlæge hos den behandlende tandlæge, som ikke ville forsøge kirurgisk korrektion af tandkødstap-pen, idet en del af problemet skyldtes spredt rodstilling mellem tænderne 3+ og 2+. Patienten blev herefter henvist til specialtandlæge for tandregulering. Specialtandlægen konstaterede den 12. august 2013, at der var tab af fæste og affladiget tandkødspapil med synlig black triangel mellem tænderne 3+ og 2+. Desuden kunne der ses en tydelig affladning af kæbekammen, og der var ingen sygdomstegn i området. Det blev herefter aftalt, at der skulle forsøges opretning af rødderne/samling af rødderne +3+ og 2+. Der ville dog ikke blive tale om en fuldstændig korrektion, men en vis forbedring kunne forventes.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til reoperation, så tandknoglerne bliver gendannet og mellemrummet mellem tænderne +2 og +3 samt 2+ og 3+ bliver gendannet.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at paradentose behandling med rensning af tandrødderne på tænderne 3+ og 2+ samt kirurgisk parodontosebehandling altid medfører en eller anden grad af tilbagetrækning af tandkødet.

Codan fandt videre, at det forhold, at patienten ikke har haft anlæg af tanden 4+, har medført, at rødderne på tænderne divergerer således, at tændernes akser ikke er parallelle. Det vil sige, at afstanden mellem tænderne ved tandhalsene er større, end de ville have været under normale forhold. Derfor er tandkødspapillen mellem tænderne affladiget.
Codan fandt videre, at kliniske fotos dateret den 24. marts 2011 og den 11. december 2013 viser, at der er sket en mindre tilbagetrækning af tandkødet.

Codan fandt herefter, at tænderne 3+ og 2+ ikke har lidt skade, og behandlingsbehovet er ikke blevet større, end det var inden operationerne blev udført. Desuden findes en mindre tilbagetrækning af tandkød efter parodontosebehandling og parodontose-operationer forventeligt.

Codan fandt, at forsøget på at få tandkødet til at danne en papil og derved udfylde området mellem tænderne 3+ og 2+ ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der er forsøgt en behandling med at genopbygge knogle og tandkøds-papiller mellem tænderne 3+ og 2+ samt tænderne +2 og +3, som har vist sig ikke at kunne lykkes, selv om den var velindiceret. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.