2837-14

Beskrivelse:

Parietal perforation medførte udtrækning af tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der den 11. september 2007 fik fremstillet en bro på tænderne +4 og +7. Ifølge journalen fra den 14. december 2012 havde patienten tygget i noget hård og havde været øm i tanden +7 siden da. Der blev konstateret en aftegning af mulig betændelse på rodspidserne af tanden +7. Den 10. december 2013 var broen knækket mellem tænderne +6 og +7, og der blev på røntgen konstateret en forværring af rodspidsbetændelsen på tanden +7. Mellemleddet +6 blev derfor taget af broen den 18. december 2013, og tanden +7 blev rodbehandlet. Ved kontrol den 10. marts 2014 fandt tandlægen, at et røntgenbillede taget samme dag viste rodspidsbetændelse på tanden +4. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, og i den forbindelse skete der en skævboring på den fremadvendende side af tanden +4. Patienten blev informeret om ekstraktion af tanden, og tanden +4 blev fjernet samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden +4 og den mistede bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at brobehandlingen regio +4 til +7 kan omgøres under samme forudsæt-ninger som den oprindelige behandling i 2007. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt videre, at det fremgår af røntgen, at der er sket en gennemboring af tanden +4 mellem krone og rod. Aftegningen af rodkanaler er svag som tegn på tilkalkning, hvilket betyder, at en rodbehandling af denne tand igennem rodkanalerne er umulig.

Codan fandt imidlertid, at såfremt en rodbehandling havde været mulig igennem krone og rodkanaler, ville placeringen af skævboringen i niveau med knoglen betyde, at tanden +4 kunne restaureres med en ny krone/ bro, som havde kantafslutning under gennemboringsstedet på forfladen.

Codan fandt derfor, at skævboringen ikke nødvendiggør, at tanden skal fjernes. Alternativet til en rodbehandling af krone-rodvejen vil være en kirurgisk rodbehandling. Prognosen for denne behandling er imidlertid dårlig, fordi roden er forholdsvis kort og spinkel.

Codan fandt herefter, at tanden +4 stadig kan rodbehandles normalt fra kronen, hvis rodkanalerne er tilgængelige. Hvis rodkanalerne ikke er tilgængelige, mistes tanden +4.

Codan fandt i den forbindelse, at et eventuelt tab af tanden +4 vil skyldes patientens grundlidelse i form af tilkalkning af rodkanalerne, hvilket er tidens påvirkning af tand og tandnerve gennem sygdom og funktion, og fordi denne tandtype er sårbar og svag i anatomi.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Codans afgørelse af 4 juli 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den parietale perforation kunne have været dækket af en ny krone. Det forhold, at tanden +4 i stedet trækkes ud, udgør derfor en skade i henhold til loven. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til implantat regio +4. Behandlingsoverslag herfor skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

For så vidt angår brobehandlingen regio +4 til +7 finder nævnet, at denne behandling kan omgøres under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en skade i lovens forstand.