Skip to content

2853-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Infektion efter knækket rodfil. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Infektion efter knækket rodfil. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 11. april 2014 fik taget rønt-gen af tanden 6- den 11. april 2014, hvor der sås tegn på rodspidsbetændelse på den forreste rod af tanden 6-. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, og i den for-bindelse skete der ved bearbejdningen af rodkanalerne en afbrækning af et rodinstru-ment i tandens forreste, yderste rodkanal. Den 14. april 2014 blev behandlingen fortsat, samtidig med at patienten blev henvist til specialist med henblik på fjernelse af det afbrækkede rodinstrument samt færdiggørelse af rodbehandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodspidsbetændelse ved den forreste, yderste rod på tanden 6- med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 11. april 2011.

Codan fandt i den forbindelse, at røntgenoptagelser dateret inden rodbehandlingen viser, at det forreste rodkompleks på tanden 6- har en afbøjning. For at undgå belastning og brud på rodinstrumenterne, skal oplukningen til tandens rodkanal derfor rykkes fremad i kronen, således at rodfilen ikke belastes med risiko for belastningsfraktur. Dette ses, når den yderste del af filen låses i den tynde rodkanal samtidig med, at filen vinkles og belastes.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling havde indebåret en større oplukning gennem kronen og en konisk facon i den øverste del af rodkanalen, sådan at rodfilen overvejende bearbejdede rodkanalen i sin egen akse. Ved den fremgangsmåde ville frakturen af filen med overvejende sandsynlighed kunne have været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling af rodspidsbetændelse ved den forreste, yderste rod på tanden 6- i form af kirurgisk rodbehandling af den skadede rod.

Codan fandt i den forbindelse, at de modtagne tre regninger ikke kan godkendes, da de vedrører rodbehandlinger udført gennem kronen, hvilket – som nævnt i begrundelsen – ikke er at betragte som skade eller skadesudbedrende behandling, da der alene er tale om en hændelig fordyrelse af behandlingen nødvendiggjort af grundlidelsen caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 14. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den knækkede rodfil har kunnet fjernes gennem tandens krone uden at foretage en kirurgisk rodbehandling. Herefter er der sket rodfyldning på normal vis.

Der er derfor ikke tale om en erstatningsberettigende skade i henhold til loven, da det forhold, at behandlingen er blevet dyrere end forventet ikke er at betragte som en skade.

I øvrigt bemærkes det, at fordyrelsen alene er et økonomisk mellemværende mellem den tandlæge, der udførte rodbehandlingen og Dem.