Skip to content

2872-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tanden. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende tab af tanden. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 22. september 2008 fik påbegyndt rodbehandling af tanden 5+, som blev afsluttet den 20. oktober 2008. Den 5. juni 2009 var tanden 5+ knækket. Der blev derfor den 1. juli 2009 isat en rodstift i tanden 5+ samt restaureret med en stor fyldning. Den 27. oktober 2009 var fyldningen knækket, og den 26. november 2009 blev tanden tilslebet til krone. Den 8. december 2009 blev der cementeret en metal-keramisk krone på tanden. Den 6. april 2011 var kronen på tanden 5+ løsnet, hvorfor den blev recementeret. Den 29. april 2011 var kronen igen løsnet. Ifølge journalen var stifter og opbygning intakte, og kronen blev derfor igen recementeret. Den 7. september 2011 var der knækket porcelæn af kronen på tanden, hvorfor der den 11. oktober 2011 blev foretaget tilslibning til ny krone på tanden. Den nye metal-keramiske korne blev herefter cementeret på tanden den 25. oktober 2011. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 29. august 2013 blev konstateret løsning af kronen på tanden 5+. Krone blev derfor fjernet med stift og opbygning. Kronen blev herefter recementeret, men var ikke stabil på tanden. Desuden fremgår det af journalen, at der var stort slid på tyggefladerne. Den 1. oktober 2013 blev tanden 5+ trukket ud på grund af caries, og den 12. december 2013 blev der isat implantat regio 5+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne for tab af kronen på tanden 5+ samt manglende diagnosticering af bruxisme og deraf følgende tandfrakturer.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. august 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at kronen på tanden 5+ ikke har været udført med tilstrækkelig vedhæft-ningsevne, og tanden er derfor mistet som følge af caries.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at man havde foretaget tilslibning af tanden 5+ på en måde, så vedhæftningsevnen havde været tilstrækkelig til at kronen kunne sidde fast på tanden 5+. Skaden i form af tab af tanden 5+ er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af den udførte behandling den 24. oktober 2011.

Codan fandt videre, at der er intet i det foreliggende materiale, der indikerer, at sliddet på tænderne er så stort, at der er sket skade. Det er ikke journaliseret, at patienten skulle have symptomer fra tyggemuskler og kæbeled, og det fremgår, at patienten ikke har spændingshovedpine.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med de knækkede fyldninger kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 1. august 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder af 20. oktober 2008 viser, at tanden 5+ fremstod med meget lidt tandsubstans, Tanden var derfor ekstraktionsmoden inden kronefremstil-lingen og den af Codan tilkendte erstatning bortfalder derfor.

Nævnet finder videre, at behandlingen med de knækkede fyldninger kan omgøres under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

For så vidt angår eventuel manglende diagnosticering og behandling af tænderskæren/ slid finder nævnet, at der ikke er grundlag for at fastslå, at behandlingen ikke skulle være udført bedst muligt. Der henvises også til Landstandlægenævnets afgørelse herom i dette nævns afgørelse af 29. august 2014.