Skip to content

2948-14

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet
Behandling: Andet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle Deres anke på vegne af Henning Jensen.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om patientforsikring (nu lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) til Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring (nu Tandlægeforeningens Patient-forsikring) og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Patient-forsikring (Codan) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Codans afgørelse af 24. marts 2014. Da Deres anke først er modtaget den 10. november 2014, er ankefristen overskredet.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra anke-fristen. Dette gælder også med hensyn til Deres oplysning om, at hvis den endodontiske behandling havde været udført lege artis, så havde tanden sandsynligvis ikke været tabt. De foreslår derfor en kompensation for ekstraktion samt fremstilling af en fiberbaseret plastbro som en rimelig kompromisbehandling.

Tandskadeankenævnet afviser derfor Deres anke på vegne Henning Jensen som indgivet for sent.