Skip to content

2828-14

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig mand, der skal havde rodfyldningen i tanden 6+ omgjort på grund af rodspidsbetændelse. I forbindelse med rodbehandlingen den 3. september 2012 skete der en gennembrydning af roden. Dette blev bekræftet ved røntgen, som tillige viste insufficient rodfyldning og apikal opklaring på alle tre rødder. Tanden blev derfor fjernet operativt den 3. oktober 2012.

I brev af 12. marts 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tanden 6+ med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte rodbehandling.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der i forbindelse med rodbehandlingen ikke var sket en gennembrydning af rodens overflade, men udrensning-en alene havde omfattet selve rodkanalen.

Codan fandt derfor, at behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med udtagning af tanden 6+ og erstatning af tanden med implantat. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens sparede udgifter til rodbehandling, opbygning og krone. Dette fradrag er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, hvis tanden 6+ skulle have været bevaret på længere sigt. Fradraget er således helt i overensstemmelse med gældende praksis, da patientforsik-ringen alene erstatter den skete skade og ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført for at bevare tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 12.000 kr. i erstatning.

Codan fandt, at det indsendte overslag på 22.000 kr. kunne godkendes.

Codan fandt dog, at der i henhold til afgørelsen skal gøres fradrag for patientens sparede udgifter til rodbehandling, opbygning og krone. Dette fradrag fastsættes skønsmæssigt til 10.000 kr. Erstatningen udgør herefter 12.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 3. september 2012 viser, at tanden +6 skulle behandles med rodbehandling, opbygning og krone, hvis den skulle bevares på længere sigt. Der skal derfor i erstatningen fradrages disse udgifter til behandling, da patientforsikringen alene dækker udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 10.000 kr.

Hvis De ikke ønsker at få udført den skadesudbedrende behandling, kan der i stedet efter sædvanlig praksis tilkendes en godtgørelse for 2.500 kr. for tab af tanden +6.

De bedes derfor venligst meddele Codan, om De ønsker godtgørelsen eller den skadesudbedrende behandling.