Skip to content

2886-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende parodontose med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende parodontose med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 28. oktober 2010 konsul-terede tandlægen med henblik på nødbehandling på grund af gener fra tanden +7, der var tyggeøm, kuldefølsom samt gav smerter, der trak op mod øret. Der blev konstateret caries på bagerste sideflade samt tandkødslomme på 7 mm svarende til forreste sideflade på tanden +7. Røntgen blev beskrevet med rodspidsbetændelse, der tilsyneladende havde forbindelse til tandkødslommen på forreste sideflade på tanden +7. Det blev aftalt at forsøge at redde tanden +7 ved rodbehandling, hvorfor der blev indledt rodbehandling heraf. I den forbindelse blev rodkanalerne fundet snævre og svært tilgængelige. Rod-kanalerne blev desinficeret, og der blev ilagt mellemseanceindlæg. Den 1. november 2010 var der ikke længere tandpine, men fortsat smerter ved tanden +7. Der blev ordineret antibiotika, og udrensning af rodkanalerne blev fortsat. Den 11. november 2010 var der blødning fra alle rodkanaler. Efter en nøjere inspektion af røntgen blev der konstateret en knækket rodfil i palatinale rodkanal, som forgæves blev forsøgt fjernet. Desuden blev det notereret, at tanden +7 var meget løs, og at der var pusflod fra tandkødslommen på forreste sideflade. Patienten blev informeret om, at tanden +7 muligvis skulle trækkes ud. Patienten skiftede herefter tilbage til tidligere tandlæge, som den 23. november 2010 noterede, at der fortsat var smerter fra tanden +7. Der blev fundet blødning fra palatinale rodkanal, og der var mistanke om fraktur. Efter mellemseanceindlæg blev tanden rod-fyldt den 11. januar 2011. Den 7. november 2012 blev der konstateret tandkødslomme på 6 mm på forreste sideflade af tanden +7.

Patienten søger nu om erstatning for tanden +7, hvis den som formodet må fjernes.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der er forsøgt en behandling af tanden +7, der på forhånd havde tvivlsom prognose på grund af rodspidsbetændelse med forbindelse til tandkødslomme mesialt.

Codan fandt videre, at uanset det der skete under rodbehandlingen den 1. november 2010, hvor der knækkede en rodfil, vurderes denne ikke at have haft afgørende betyd-ning for skadens opståen.

Codan fandt derfor, at hvis tanden +7 mistes, skyldes det grundlidelsen rodspidsbetænd-else og ikke den knækkede rodfil ved rodspidsen af palatinale rodkanal. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed ingen erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden +7 mistes som følge af grund-lidelsen parodontose, som medfører en fordybet tandkødslomme og ikke som følge af den knækkede rodfil. I den forbindelse bemærkes det, at den fordybede tandkøds-lomme ikke er lokaliseret til den rod, hvor filen var knækket, og at en knækket rodfil ikke i sig selv udgør en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.