Skip to content

2895-14

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling med krone med tab af tand til følge. Udgiften til selve broen er en følge af grundlidelsen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med krone med tab af tand til følge. Udgiften til selve broen er en følge af grundlidelsen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 10. februar 2012 fik tanden +1 opbygget med rodkanalforankret stiftopbygning. Desuden blev tanden 3+ tilslebet, idet der skulle udføres brobehandling på 6 led fra tanden 3+ til tænderne +1,+2 og +3. Den 23. marts 2012 blev tanden 2+ trukket ud, og den 22. maj 2012 blev tanden +3 tilslebet. Desuden blev der taget aftryk til broen. Den 14. juni 2012 blev broen cemen-teret midlertidigt og igen den 30. juli 2012. Den 21. august 2012 blev der konstateret betændelse i tandnerven af tanden +3, hvorfor der blev indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev afsluttet den 7. september 2012, og den 25. september 2012 blev der installeret en rodkanalforankret stift i tanden +3. Ifølge journalen fra den 21. januar 2013 følte patienten, at broen var løsnet. Den 1. februar 2013 noteres det i journalen, at patienten havde konsulteret en anden tandlæge, som ikke havde kunnet få broen af. Det blev overvejende at bore broen af, men det blev besluttet at dele broen mellem tanden 2+ og 1+ samt sætte stift i tanden 3+. Ifølge journalen fra den 4. marts 2014 blev patienten tilbudt at få sine udgifter til broen refunderet og få implantatbehandling og en hel over-kæbeprotese. Patienten ønskede imidlertid at bevare broen. Endvidere blev tanden 3+ renboret gennem kronen. Tænderne +1,2,3 var lidt løse, men det fandtes at skyldes en øget belastning. Den 15. april 2013 følte patienten, at broen vippede omkring tænderne +1 og +2. Desuden oplevede patienten af og til ømhed. Den 25. juli 2013 var der opstået rodspidsbetændelse på tanden +2, hvorfor der blev foretaget rodbehandling af tanden. Desuden blev patienten henvist til to andre tandlæger.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:


I brev af 18. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af forventet tab af tanden 3+ med overvejende sandsyn-lighed er en følge af den udførte behandling, hvor Codan vurderer, at der har været utilstrækkelig vedhæftningsevne og/eller manglende renboring af tanden inden påsæt-ning af kronen.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der var tilvejebragt tilstrækkelig vedhæftningsevne, og at tanden var renboret inden restaurering med bro. Derved ville tabet af tanden 3+ med overvejende sandsynlighed kunne være undgået. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændig-heder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med installation af implantater regio 3+ og 1+ og montering af en bro på tre led.

Codan fandt dog, at patienten uanset tandskaden den 21. januar 2013 havde et behov for en ny bro regio 3+ til 1+. Patienten skulle derfor selv have afholdt udgiften til en ny brobehandling regio 3+ til 1+, og dette beløb fratrækkes i erstatningen. Desuden tilfalder et eventuelt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark Codan i det omfang, Codan skal betale erstatning.

Codan fandt videre, at der er intet, der tyder på, at behandlingen med kroner på tænderne +2 og +3 ikke har udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Kronerne har tætte kanter og ud fra materialet vurderes de at have et sikkert ringgreb om tandstubben.

I den forbindelse oplyste Codan, at det forhold, at en tand efter kronebehandling må rodbehandles er en komplikation, der indtræder i ca. 10% af tænder, der restaureres med krone. Det kan være som følge af tandens oprindelige lidelse eller forhold i forbindelse med kronefremstillingen, der har medført behov for rodbehandling.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning vedrørende tænderne +2 og +3.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelser af 18. juli og 6. oktober 2014 med de af Codan anførte begrundelser.

Nævnet finder, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgiften til bro regio 3+ til 1+, da det fremgår af sagen, at tandlægen har tilbagebetalt honoraret herfor, og da De under alle omstændigheder skulle have udført denne behandling som følge af tab af tanden 2+.

Nævnet finder endvidere, at det ikke overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehand-ling af tænderne +2 og +3 er en følge af mangler ved den udførte kronebehandling.

For så vidt angår tilskuddet fra Sygeforsikringen Danmark skal der i erstatningen foretages fradrag herfor, da der i henhold til loven alene kan ydes erstatning for eventuelle merudgifter som følge af den anerkendte skade.